Det europæiske publikum er længe vant til at kunne købe friske tomater, agurker, bær og meloner hele året rundt. De fleste EU-lande importerer størstedelen fra Spanien, hvor millioner af tons grøntsager og frugt dyrkes i hvide plastlandskaber, der strækker sig over enorme områder i den solrige sydlige del af landet.
Og globalt set er produktionen inden for drivhusgartneri stigende, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, som har beregnet den globale udstrækning af drivhusgartneriet. Den store vækst finder dog ikke sted i Europa, men i lav- og mellemindkomstlande i det globale syd.
Forskerne har brugt en kombination af algoritmer og satellitbilleder til at kortlægge, hvor meget jord der globalt anvendes til drivhusgartneri. Det viser sig, at drivhusgartneriet – uanset om det foregår i drivhuse eller på åbne marker dækket med plast – optager mindst 1,3 millioner hektar af jordens overflade. Det nye tal er næsten tre gange så højt som tidligere skøn.
Produktionen inden for drivhusgartneri er fordelt på 119 forskellige lande, hvor Kina tegner sig for hele 60,4% af det samlede areal. På andenpladsen kommer Spanien med 5,6% og på tredjepladsen Italien med 4,1%. Den hollandske drivhusproduktion ligger på niendepladsen med lidt under halvanden procent.
Hvor de store drivhusanlæg i det globale nord opstod i 1970’erne og 80’erne, opstod de først tyve år senere i det globale syd. Og hvor der nu er en vis stagnation i det globale nord, fortsætter væksten i lande i Asien, Afrika og Mellem- og Sydamerika. I dag udleder det globale syd over 2,7 gange så meget drivhusgasser som det globale nord.
En vigtig medårsag til den ’stilstand’ i drivhusproduktionen under glas i Holland er de kraftigt stigende energipriser. Siden EU-landene har besluttet ikke længere at købe gas og olie fra russiske selskaber, foregår der en omlægning af forretningsstrategier i denne branche.