Valget beskrives som et vigtigt øjeblik for Bulgarien. Landet går for femte gang i løbet af otte år til stemmeurnerne igen efter en periode med politiske spændinger og vedvarende usikkerhed om retningen for de skiftende koalitionsregeringer.
Denne ustabilitet hænger sammen med mangel på stabile flertal. Flere bulgarske medier peger på, at partier gentagne gange ikke formår at samarbejde langsigtet, hvilket fører til, at regeringer hurtigt falder, og nye valg bliver nødvendige.
Inden for EU
Bulgariens position i Den Europæiske Union spiller også en rolle. Der er megen kritik af kriminalitet og korruption i landet med forbindelser til både politikere og erhvervsfolk. Valgets udfald kan få konsekvenser for samarbejdet med europæiske partnere og landets rolle i internationale sammenhænge.
Promotion
Der tales desuden om en bredere cyklus af politisk uro. Ifølge flere kilder har de efterfølgende regeringer ikke formået at håndtere strukturelle problemer, hvilket har undermineret tilliden til politik yderligere.
Valgsvindel
Samtidig satser myndighederne på en hård indsats mod valgsvindel. Flere rapporter nævner, at der er iværksat tiltag for at bekæmpe stemmekøb og manipulation, herunder anholdelser og nationale aktioner.
Der tages også højde for forsøg på at påvirke valget udefra. Flere kilder oplyser, at den bulgarske regering har taget skridt for at modvirke indblanding og beskytte valghandlingen.
Der peges specifikt på bekymringer om udenlandsk (læs: russisk) indflydelse. I ugen op til valget viser meningsmålinger, at det nye parti Progressivt Bulgarien ledet af tidligere præsident Rumen Radev står relativt stærkt. Det bidrager til et uforudsigeligt valgresultat.