Rusland retter sine angreb ikke længere kun mod energiforsyning og transportforbindelser, men også mod virksomheder. Ifølge Nationalbanken i Ukraine forventes økonomien at krympe med 0,4 procent i år. Tidligere blev der regnet med en vækst på 1,8 procent.
Udmattet
Ukrainske erhvervsfolk betragter 2026 som deres sværeste krigsår. Virksomheder kæmper med mangel på personale, udtømte lagre og et krympende marked. Investeringer udskydes eller gennemføres i mindre skridt. Nogle virksomheder spreder deres produktion over flere lokaliteter for at begrænse konsekvenserne af russiske angreb.
Især stålindustrien er hårdt ramt. Store fabrikker hos Metinvest, ArcelorMittal og Interpipe har lukket deres produktion ned. Det medfører mangel på byggestål og andre materialer. Afhængigheden af udenlandske leverandører stiger, samtidig med at transportomkostninger og leveringstider øges.
Mere import
Importen dækker nu næsten 47 procent af det ukrainske stålforbrug, mod under 23 procent før den omfattende invasion. Kina og Tyrkiet er blevet vigtige leverandører. Manglen komplicerer byggeprojekter og øger omkostningerne ved genopbygning, rapporterer den ukrainske erhvervsavis UBN.
Også de offentlige finanser er under pres. Ukraine udstedte i oktober færre indenlandske statsobligationer, end der skulle indfries. Samtidig har virksomheder svært ved at få adgang til kredit og forsikringer mod krigsskader, ifølge UBN.
Vækst i it-sektoren
Alligevel fortsætter visse sektorer med at vokse. Eksporten af ukrainske it-tjenester steg i de første otte måneder af 2026 med fire procent til 4,46 milliarder dollars. Denne sektor leverer nu en ottendedel af alle eksportindtægter, meddeler UBN.
Den europæiske støtte er fortsat vigtig. Finland har indgået en finansieringsaftale med Europa-Kommissionen på 240 millioner euro. Nederlandene stiller de kommende tre år 1,2 milliarder euro til rådighed til ikke-militær hjælp, herunder energi, industriel produktion og genopbygning.
Usikkerhed
Usikkerheden til 2027 vokser. Ukraine forventer at få brug for flere titals milliarder euro ekstra til forsvar. Virksomheder regner med, at krigen fortsætter, mens vestlig finansiering bliver stadig mere afgørende for at holde økonomien og essentielle offentlige tjenester oppe.
