NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg viste stor forståelse for invasionen under sit besøg hos den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Çavuşoğlu. ”Jeg forstår Tyrkiets legitime bekymringer vedrørende de syriske kurdere, men jeg er samtidig bekymret for, at den tyrkiske offensiv kan underminere sejren over terrorgruppen IS,” sagde Stoltenberg.
Stoltenberg er bekymret for, at de titusindvis af indsatte IS-terrorister vil udnytte kaosset til at flygte fra de fængsler, hvor de er holdt fanget af de syriske kurdere.
NATO befinder sig i en vanskelig situation. De europæiske medlemslande er rasende, fordi USA's præsident Donald Trump tidligere tilsyneladende havde givet tyrkerne grønt lys i Syrien, selvom han nu trækker det tilbage. Samtidig er Tyrkiet et vigtigt NATO-medlemsland, selvom forholdet til landet har været meget anspændt på det seneste. Tyrkiet har for eksempel valgt at købe det russiske luftforsvarssystem S-400 i stedet for et amerikansk alternativ.
Som konsekvens nægter USA nu at levere nye F-35 kampfly til Tyrkiet, selvom de var bestilt. Præsident Trump fremsætter desuden en række økonomiske og finansielle trusler mod sin tyrkiske modpart Erdogan. Hårde republikanske kræfter i amerikansk politik har tilsyneladende overbevist Trump om, at han risikerer at overgive amerikansk indflydelse i Europa og Mellemøsten til russerne.
På fronten er det nu klart, at russiske enheder har indtaget stillinger i området mellem den syriske regerings hær og de fremrykkende tyrkiske styrker. Tyrkerne har med støtte fra syriske oprørere rettet angreb mod kurdiske militser. Kurdisk militser foretrækker således at afgive det område, de har erobret, til russerne og den syriske regerings hær fremfor at blive udslettet af tyrkere eller pro-syriske kurdere.
Dette tyder på en geopolitisk magtvending: De Forenede Stater er ikke længere den stormagt, der eventuelt kan gribe militært ind i Mellemøsten, men har overladt den plads til den russiske præsident Putin. Russerne har allerede deres egen luftbase i Syrien, og en havn ved Middelhavet i det sydøstlige Tyrkiet kommer stadig tættere på.
Desuden står NATO ikke længere kun over for russerne ved østgrænsen (Polen) og nordøstgrænsen (Østersøen), men nu også ved den sydlige (tyrkiske) grænse af Europa.
Tre dage efter tyrkernes offensiv mod kurderne i Syrien menes allerede 100.000 civile at være flygtet fra landet. Det fremgår af en rapport fra De Forenede Nationer. De fleste flygter i biler, busser, lastbiler eller til fods fra de grænsebyer, hvor der kæmpes, mod syd. Mange af dem bliver indkvarteret i skoler og andre bygninger.
De frygter ikke kun krigens vold, men også mulige grusomheder fra de pro-tyrkiske syriske oprørere, der følger med tyrkerne. Mange af disse krigere er ekstreme jihadister, som tidligere har begået vold mod ikke-muslimer og andre befolkningsgrupper.