Afskaffelsen af maksimalpriserne på madvarer i Cuba vil være en fordel for væksten i den cubanske landbrugssektor. De statsligt fastsatte prislofter har indtil nu afskrækket mange landmænd i landbrugskooperativerne fra at producere mere mad.
Ved nu at tillade prisdannelse ud fra udbud og efterspørgsel opgiver myndighederne deres forsøg på at dæmme op for inflationen. Den cubanske økonomi har i det forløbne år taget hårde slag, især på grund af kollapset i turismen, som normalt står for en tredjedel af de nationale indtægter. Desuden har sygdom reduceret arbejdsstyrken markant.
Efter helt usædvanlige demonstrationer og protester fra utilfredse cubanere blev der i sidste måned annonceret økonomiske ’moderniseringer’. Som en reaktion på protesterne har de cubanske myndigheder nu øget tempoet i de økonomiske reformer.
En af de mest ventede reformer er, at private små og mellemstore virksomheder nu officielt tillades, hvilket bringer en ende på deres mangeårige juridiske usikkerhed omkring deres eksistens.
De detaljerede bestemmelser i disse reformer er endnu ikke offentliggjort, så den præcise effekt på landbrugssektoren må afventes. Det samme gælder reformer, som tidligere i år blev annonceret, såsom oprettelsen af en landbrugsbank og udvidede muligheder for at starte (små) private virksomheder.
Et væsentligt problem er, at cubanske landmænd stadig ikke selv må importere og eksportere uden om de bureaukratiske statslige virksomheder. Derudover er mange udenlandske banker fortsat tilbageholdende med at finansiere erhvervsaktiviteter i Cuba på grund af den fortsatte amerikanske boykot mod Cuba.
Alligevel betragter mange de økonomiske reformer som endnu et skridt mod en mere markedsorienteret økonomi. Ifølge landbrugseksperter på den hollandske ambassade i Havana vil disse reformer på lang sigt også skabe nye forretningsmuligheder for hollandske agrofood-virksomheder.