Hvis landets anden- og tredjestørste parti næste uge når til enighed med NEOS-liberalerne, bliver det første gang, at Østrig får en trepartikoalition. Det betyder også, at det højreekstreme FPÖ, der havde vundet valget og blev det største parti, holdes uden for regeringsmagten.
NEOS-gruppens formand Beate Meinl-Reisinger gjorde klart, at NEOS kun vil tiltræde, hvis der gennemføres betydelige reformer, især inden for uddannelse og gennemsigtighed. Det har udvidet samtalen om koalitionsdannelsen, men også øget kompleksiteten i forhandlingerne.
Allerede under valgkampagnen var det tydeligt, at de øvrige partier afviste samarbejde med de ekstreme holdninger og synspunkter fra FPÖ-partilederen Herbert Kickl. Derfor besluttede præsident Alexander Van der Bellen (De Grønne) at give dannelsesopgaven til lederne af det andet og tredje parti. I lyset af den politiske usikkerhed har Van der Bellen opfordret alle partier til at være villige til at ’gå nye veje’.
ÖVP-lederen Nehammer ville ikke sige, om der til sidst kan opnås en aftale. Han ønsker under alle omstændigheder at se på et ’højt tempo’, men også ’seriositet’. Mange forskellige perspektiver gør det muligt at finde de bedste løsninger for alle, lyder det fra SPÖ-forhandler Babler.
Observatører i Wien påpeger, at det bliver en stor opgave at få ÖVP og SPÖ til at stå på samme linje, da de to partier har markante uenigheder på mange punkter. Chancen for en trepartsaftale vurderes at være større end en aftale på kun to partier. SPÖ har i de senere år ført en skarp opposition mod ÖVP-koalitionen med De Grønne.
De Grønne accepterer for nu at blive holdt uden for den nye regering, selvom koalitionsforhandlingerne endnu ikke er afsluttet med succes. Men partiledelsen siger, at det er af allerstørste betydning, at FPÖ holdes uden for magtens centrum. De Grønne vil ”acceptere rollen som konstruktiv og ansvarsfølt opposition,” lovede partiformand Kogler.
Et andet element, der har påvirket den politiske kontekst, er de nylige protester under nationaldagen, hvor tusinder af demonstranter protesterede mod, at den nye parlamentsformand Rosenkranz (FPÖ) skulle lægge en krans ved markeringen af Krystalnatten og jødeforfølgelserne.
Den nye parlamentsformand blev valgt i sidste måned med støtte fra 100 af de 183 parlamentsmandater. FPÖ har 57 mandater. Selv hvis parlamentsmedlemmerne fra hans eget parti stemte enstemmigt på Rosenkranz, må han have haft støtte fra andre grupperinger. Det har vakt stor forargelse blandt mange østrigere.