Der var store regionale forskelle mellem de tyske delstater. Mens der i Saarland blev anslået en gennemsnitlig lejepris på €99, var leje- og brugsretten betydeligt dyrere i landbrugsområderne, som grænser op til Holland. I Nordrhein-Westfalen var gennemsnittet €560. I Niedersachsen (€548), Slesvig-Holsten (€479) og Bayern (€415) lå lejepriserne også markant over det nationale gennemsnit.
Af de i alt 16,6 millioner hektar landbrugsjord i Tyskland udgør cirka 60 procent lejejord; 38 procent ejes af landmænd. Størstedelen af de lejede områder består af dyrkbar jord (69 procent), efterfulgt af permanent græsareal (27 procent) og øvrige lejeområder (4 procent). Til de sidstnævnte hører områder med vinmarker og frugtplantager samt gartnerier og drivhuse.
Der er også store forskelle i forretningsformer mellem de forskellige landbrugsbedrifter. Sidste år var omkring 85 procent i Tyskland enkeltmandsvirksomheder, hvoraf mere end halvdelen var deltidsvirksomheder. En minoritet (12 procent) var både interessentskaber og virksomheder som juridiske enheder herunder aktieselskaber og GmbH'er. Men disse kooperativer forvalter gennemsnitligt 176 hektar per virksomhed, hvilket er betydeligt større end individuelle virksomheder med 46 hektar.
Deres markedsposition i forhold til mindre virksomheder er også stærk: store virksomhedsformer forvalter tilsammen cirka 39 procent af landbrugsjorden i Tyskland.
Der findes flere årsager til, at lejepriserne stiger: blandt andet at landbrugsjord generelt bliver mere knap, men også teknologiske fremskridt og centraliseringen af virksomheder. Det fører til mere konkurrence. Dyrebedrifter har for eksempel mere plads brug for til at huse flere dyr.
Verdensnaturfonden har kritiseret dette. ”Jord er et objekt for spekulation,” siger Rolf Sommer, chef for landbrug og arealanvendelse hos WWF Tyskland. Den tyske landbrugssektor har brug for mangfoldighed, men ifølge WWF går EU’s landbrugspolitik i den forkerte retning. I hele EU går 80 procent af de direkte betalinger fra det Fælles Landbrugspolitik (GLP) til kun 20 procent af virksomhederne.
I fremtiden bør hektarstøtten afskaffes, og der bør skaffes finansiering til samfundsrelevante tjenester såsom bevarelse af biodiversitet, beskyttelse af grundvand og klima samt dyrevelfærd.