I Tyskland har CDU’s partiformand Annegret Kramp-Karrenbauer annonceret sin afgang. I både tysk og europæisk politik blev hun forventet at blive efterfølger for forbundskansler Angela Merkel.
For to år siden overtog hun partiformandsposten fra Merkel. AKK siger nu, at hun til sommer ikke vil stille op som kandidat til kanslerembedet, mens Merkel allerede sidste år annoncerede sin afgang. Det skaber nu stor usikkerhed, ikke kun i Berlin, om hvem der om bare halvandet år vil være Tysklands nye leder.
Kramp-Karrenbauer skulle ifølge en partiledelsesmøde have erklæret, at kanslerposten (eller i hvert fald kandidaturet dertil) og partiformandsposten hører sammen for ikke at svække CDU med to ledere. Nogle ser dette som et skjult opfordring til Merkel om at træde tilbage tidligere, så AKK alligevel kan varetage begge funktioner.
Promotion
Angela Merkel har i årevis haft begge poster, men gav i slutningen af 2018 stafetten videre som partiformand, hvilket blev set som det første skridt mod at overlevere hele hendes politiske arv.
Ifølge AKK hersker der i CDU uklarhed om, hvordan man skal forholde sig til yderligtgående politiske partier som det yderste højre AfD og det yderste venstre Die Linke. Kramp-Karrenbauer er strengt imod ethvert samarbejde med begge partier, men langtfra alle i partiet deler denne holdning. Delvist af den grund har partiformanden stået under pres i nogen tid, fordi den nuværende regeringskoalition mellem CDU og socialdemokraterne SPD heller ikke fungerer gnidningsfrit, og mange regner allerede med den store koalitions fald.
Ved det seneste (europæiske) valg i maj viste det sig, at de to store tyske midterpartier SPD og CDU/CSU havde mistet mange vælgere, især til venstre af til De Grønne og til højre til AfD. Ved de nylige forhandlinger i delstaten Thüringen om dannelsen af en regional regering nægtede de regionale CDU-ledere at danne en koalition med De Grønne og Die Linke, men virkede villige til at acceptere støtte fra det yderste højre AfD.
Dette sendte en chokbølge gennem hele Tyskland, da det var første gang, et af partierne stemte sammen med det yderste højre. Partiformand AKK lykkedes tydeligvis ikke med at påtvinge sin vision på den regionale partiafdeling, var vurderingen. Det førte især i den højreorienterede tyske presse til hårde beskyldninger og et skjult krav om hendes afgang. Det er endnu uklart, om partiledelsen har presset på for hendes tilbagebetaling, om hun selv har besluttet det, eller om forbundskansler Merkel har opfordret hende til det.
Men selv før den nylige krise i Thüringen var der kritik af Kramp-Karrenbauers måde at lede partiet på, først og fremmest på grund af valgnederlag og dårlige målinger i meningsmålingerne. I november havde hun under partidagen i Leipzig allerede truet med at trække sig. Med det træk lykkedes det hende dog stadig at genoprette enhed.
Kramp-Karrenbauer er nyligt også blevet Tysklands forsvarsminister som efterfølger for Ursula von der Leyen, som i december blev formand for Europa-Kommissionen. Kramp-Karrenbauer ønsker snart at organisere processen for valget af en kanslerkandidat og yderligere forberede partiet på fremtiden, for derefter at opgive partiformandsposten efter sommeren.
I 2021 finder der nye parlamentsvalg sted i Tyskland, og efter 16 år afsluttes Merkel-æraen. Den nuværende forbundskansler skulle ifølge partiledelsen have takket AKK indgående og bedt hende blive som forsvarsminister.