Arbejdsgruppen bestående af anerkendte eksperter præsenterede sidste uge en mere konkret udformning af deres tidligere fremlagte forslag, denne gang inklusive en anbefaling til finansiering. Den tidligere tyske ’trafiklys-koalition’ bestående af SPD, De Grønne og FDP havde bedt om en økonomisk underbygget plan, da koalitionen ikke selv kunne nå til enighed om finansieringen.
ZKL-kommissionen opfordrer til en omfattende omlægning af finansieringsmulighederne. Den såkaldte Borchert2-kommission foreslår at finansiere fornyelsen i husdyrbruget med flere milliarder euro, især med henblik på modernisering af stalde i mejeri- og svinebrug. Kun med større og mere rummelige stalde kan politikken for forbedring af dyrevelfærden opnås.
Indtil nu har de tyske politiske partier været uenige om, hvor meget landbrugsvirksomhederne selv skal betale, og hvor meget staten skal bidrage med. Derudover er spørgsmålet, om staten skal finansiere via en øget indkomstskat (= alle betaler), en ny ’kødskaat’ (= kun kødspisere) eller gennem en forhøjelse af momsen på fødevarer (= de store forbrugere betaler mere).
ZKL-kommissionen går nu ind for en gradvis forhøjelse af momsen på fødevarer som den mest logiske ekstra indtægtskilde til føderale tilskud til agro-transitionen. En kombination med andre finansieringskilder udelukkes ikke.
Repræsentanter for landbruget er tilfredse med, at eksperterne i ZKL-kommissionen igen er nået til en bredt funderet anbefaling. DBV’s næstformand, Dr. Holger Hennies, konstaterer et vigtigt skifte blandt mange landmænd: "Vi har bevæget os væk fra ’imod-tilstanden’, nu ønsker vi sammen større pålidelighed."
Indtil nu har landbrugspolitikken været præget af en opgave- og kompetencefordeling mellem den føderale regering i Berlin og delstatsregeringerne i de 16 tyske delstater. Disse delstatsregeringer har forskellige politiske farver. Det medfører, at landbrugspolitik i Tyskland gennemføres besværligt og langsomt.
DBV’s næstformand mener, at den føderale regering skal spille en rolle i gennemførelsen af landbrugs-transitionen: Den skal ikke blot fastsætte regler, men også konkret involvere sig, sagde han. ZKL-kommissionen foreslår at revurdere opgavefordelingen mellem Berlin og delstaterne.
DBV-topchefen Hennies ser en forhøjelse af omsætningsskatten som en god måde at omfordele pengene til dyrevelfærd. Han advarer dog om, at byggeloven først skal tilpasses: Landmænd og husdyrholdere skal vide, hvad de kan forvente i forbindelse med eventuelle nybyggeri- eller udvidelsesplaner. ’Virksomheder har brug for planlægningssikkerhed for deres investeringer.’
Den tyske Naturschutzbund betragter den nye enighed blandt ZKL-eksperterne som et vigtigt signal: Ifølge NABU viser det, at ’selv efter de følelsesladede landbrugsdebatter de seneste måneder kan meningsforskelle overvindes’.
ZKL-kommissionen fremhæver endnu mere end i tidligere rådgivning fra 2021 nødvendigheden af at tilslutte sig europæisk lovgivning, både i det fælles landbrugspolitik og i klima- og miljøreglerne fra Green Deal. Også de nye EU-regler for moderne erhvervsliv bør indgå i den nye tyske politik.
De politiske reaktioner på slutrapporten er blandede. Landbrugsminister Cem Özdemir (De Grønne) roste Fremtidskommissionen som et ”vigtigt forum for en fair interesseafvejning”, men indrømmede også, at han ”gerne selv ville have taget flere konkrete skridt, end der var mulighed for i den forgangne regeringskonstellation.” Landbrugsministeren i delstaten Niedersachsen, Miriam Staudte (De Grønne), fremhævede særligt ZKL’s forslag om en grundlæggende reform af kunstgødningloven.
Liberale FDP-politikere ser anbefalingerne primært som en bekræftelse af deres markedsøkonomiske tilgang. FDP’ere afviser igen den måde, hvorpå ’små regler skal kompenseres via tilskud’, som CDU-landbrugsministre i lang tid har forsøgt i samarbejde med landmændene.
Det er kendt, at SPD foretrækker at finansiere landbrugstilskud via generelle midler (indkomstskat), mens De Grønne hellere vil benytte ’målrettede afgifter’, såsom en kødskaat eller højere moms på mad.
I den kommende valgkampagne kan CDU/CSU’s holdning blive afgørende: Dette oppositionsparti ligger højt i meningsmålingerne og kommer næsten sikkert efter den 23. februar i en ny tysk koalitionsregering. Deres partileder Friedrich Merz har endnu ikke oplyst, hvilken finansieringsmodel han foretrækker til milliardtilskuddet.