Den ukrainske præsident Zelenskyj taler om en hidtil uset militær operation. Broen over Kerchstrædet blev angrebet med krydserraketter mandag og tirsdag. Rusland har bekræftet skaderne. Ifølge Kreml vil broen blive repareret. Hvor lang tid arbejdet vil tage, er ukendt.
I sejlrenderne
De styrtede brodele ligger synligt under broen i sejlrenden mellem Sortehavet og Azovhavet. Dette truer også skibsfarten til russiske og besatte ukrainske havne. Om skibstrafikken er helt blokeret, er endnu uvist. Også jernbanebroens tilstand er uklar.
Den 19 kilometer lange bro er en vigtig forbindelse for den russiske forsyning af soldater på Krim og i det besatte det sydlige Ukraine. Rusland bruger forbindelsen til transport af militært materiel, brændstof og personale. Tidligere ukrainske angreb i 2022, 2023 og 2025 har også forårsaget skader.
Også i Kyiv
Samtidig har Rusland angrebet to vigtige broer i den ukrainske hovedstad Kyiv. I den forbindelse blev også vand- og varmerør til dele af byen ramt. Zelenskyj kalder det ukrainske angreb på Krimbroen for en reaktion på de fortsatte russiske angreb på Ukraines infrastruktur.
De nye angreb falder sammen med diplomatiske forhandlinger om krigens afslutning. De amerikanske forhandlere Witkoff og Kushner forventes torsdag i Berlin til et internationalt topmøde om Ukraine. Forbundskansler Merz modtager der Zelenskyj og flere europæiske ledere.
EU-forhandlere
Den Europæiske Union ønsker selv en plads ved forhandlingsbordet med Rusland. Ifølge EU’s udenrigschef Kaja Kallas skal Rusland først acceptere en våbenhvile. Først når angrebene på ukrainske civile og infrastruktur er stoppet, kan der begynde forhandlinger om en fredsaftale, mener hun.
Den finske præsident Alexander Stubb mener, at europæiske ledere skal tale direkte med Vladimir Putin. Der er dog endnu ikke opnået enighed med Moskva om europæisk deltagelse i fremtidige forhandlinger. Rusland har afvist amerikanske meldinger om accept af europæisk involvering.
Donbas
Et vigtigt stridspunkt er fremtidens sikkerhed for Ukraine. Her diskuteres mulige NATO-medlemskaber og Ruslands krav på den østlige ukrainske region Donbas. Zelenskyj har meldt om amerikanske forslag, hvor NATO-medlemskab kobles til territoriale indrømmelser. Estland modsætter sig, at ukrainsk territorium overgives.