Laboratorietesten skulle allerede have påvist viralt genetisk materiale, selv efter pasteurisering eller varmebehandling. Det, forskerne har fundet indtil nu, skaber bekymring blandt eksperterne: en ud af fem prøver indeholdt komponenter af fugleinfluenza-viruset A/H5N1.
Det mærkelige ved de inficerede køer er, at de ikke har så meget virus i halsen, siger den danske ekspert Lone Simonsen. Til gengæld er deres mælkproduktion mærkelig. Mælken er meget tyk og fuld af dette virus. Derfor advares der i USA imod at drikke upasteuriseret mælk og mælkeprodukter, fortæller Lone Simonsen.
Indtil nu er to mennesker i USA blevet smittet. Det har allerede ført til, at flere lande i Sydamerika midlertidigt har indført importrestriktioner på amerikansk kød.
Det er endnu uklart, hvordan vilde fugle har kunnet overføre virusset til køerne i USA. Ifølge Science Media Center kan alt, hvad der sker i USA, spores tilbage til en enkelt begivenhed. Muligvis har en ko med en betændt yver smittet malkemaskinerne og/eller medarbejdernes handsker på gården.
Den antagelse understøttes af observationen, at sygdomsfremkalderen hurtigt formerer sig, især i yverne – i modsætning til luftvejene, hvor sygdomsfremkalderen kun kunne påvises i små mængder.
Men den høje virusbelastning i yverne medfører andre problemer. "Det betyder, at virusset ikke kun spredes med hver dråbe mælk, der kommer ud i miljøet, men at hele det udstyr, der er nødvendigt til mælkeproduktionen, kan blive inficeret med et smitsomt virus," siger Schwemmle i et interview med Die Welt. Det er meget vanskeligt at få en så udbredt smitte under kontrol.