Protestaktionen er fælles udskrevet af den etablerede landbrugsorganisation FNSEA og den tidligere i år udskilte mere radikale FRSEA. Begge organisationer omtaler i deres udmeldinger blokader omkring Paris og andre byer. De kræver strukturelle reformer og bedre økonomiske udsigter og vender sig mod den "ideologiske blindgyde" i det parlamentariske debat.
Anledningen er det højre-konservative senator Duplombs lovforslag, der mandag diskuteres i Assemblée Nationale. Forslaget sigter mod lettelser i miljøregler og mindre bureaukrati for bønder. Ifølge tilhængerne skal dette give bønderne nye muligheder. Modstanderne frygter, at det fører til svækkelse af miljøstandarderne.
Debatten om loven er fuldstændigt fastlåst i fransk politik. Venstrepartier har indgivet mere end 3.300 ændringsforslag, som forsinker processen. De beskylder Duplomb for med sit forslag at organisere et økologisk tilbageskridt. Den franske regering har på nuværende tidspunkt ikke offcielt udtalt sig, men ministerierne understreger vigtigheden af den ’økologiske omstilling’.
Resultatet af afstemningerne i Assemblée Nationale virker usikkert. Nogle modstandere har annonceret, at de vil fremsætte en afvisningsresolution for at blokere hele lovforslaget direkte. Samtidig forhandles der intenst bag kulisserne om mulige kompromiser. Duplomb forsvarer sit forslag som en nødvendig ’nødbremse’ for bønderne.
Udover den politiske protest vokser vreden over opretholdelsen af forbuddet mod brug af neonicotinoider. Miljøminister Pannier-Runacher har sagt, at hun ønsker at opretholde dette forbud. Mange bønder ser dog disse kemiske midler som uundværlige for dyrkningen af deres afgrøder og kræver lempelser i miljøreglerne for landbruget.
Stemningen på det franske landdistrikt har længe været anspændt. Udskillelsen af den radikale FRSEA afspejler denne uro. I begyndelsen af året lykkedes det dem ved valg inden for den officielle organisation at erobre flere vigtige bestyrelsespladser.
Denne gruppe bygger på en blanding af økonomiske frustrationer og mistillid til eliterne. I nogle medier sammenlignes bevægelsen med ’de gule veste’-protesterne fra 2018, som dengang også fik spontan opbakning.
Ifølge flere kilder vokser risikoen for en ukontrolleret eskalering. Kombinationen af politisk stilstand, økonomisk pres og protesterende bønder skaber nervøsitet hos de franske myndigheder. For præsident Macron truer bondeprotesten med at udvikle sig til et nyt nationalt symbol på utilfredshed.

