De nederlandske vandværker frygter, at nitratforureningen i overfladevandet kan blive en anden kvælstofsag. For nylig har Europa-Kommissionen advaret Nederland om at tage ekstra skridt for at nå målene i Nitratholdningsdirektivet.
I denne uge behandler Andenkammeret LNV-budgettet samt den justering, minister Schouten har foretaget i det syvende handlingsprogram for Nitratholdningsdirektivet.
Med de nuværende tiltag opfyldes ifølge Unionen af Vandværker ikke Vandrammedirektivet og Nitratholdningsdirektivet i landbrugsområderne. Derfor er der behov for yderligere tiltag. Regeringen skal gøre mere ved gødningspolitikken, og landmændene skal i den forbindelse handle, hedder det fra vandværkerne i deres svar på LNV-budgettet.
Vandværkerne mener, at både kvælstof- og vandkvalitetsproblemerne skal løses. For at opfylde Vandrammedirektivet og Nitratholdningsdirektivet i alle landbrugsområder på sand, ler og tørvemos i 2027, er ikke kun frivillige, men også tvungne tiltag nødvendige.
Med hensyn til kvælstofproblematikken drejer det sig om emissionen af kvælstof til luften, hvilket ifølge vandværkerne især sker ved stalde på husdyrbrug. Vandkvalitetsproblemerne opstår hovedsageligt på grund af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord.
Der skal også penge til indsatsen mod vandforureningen. De midler, der er til rådighed for løsningen af kvælstofudfordringen, kan ifølge dem også bruges til at forbedre vandkvaliteten.
LTO Nederland konstaterede tidligere på ugen, at Schouten har fjernet de skarpeste kanter i Nitrathandlingsprogrammet, men finder, at konsekvenserne stadig er store for den landbrugsmæssige sektor.
BO Akkerbouw er tilfreds med den nu medtagne mulighed for skræddersyede løsninger, som landmændene selv kan vælge. De fremhæver også, at det er vigtigt, at den faste frist den 1. oktober for såning af fangafgrøder er fjernet.

