Macron: NATO er hjernedød og bedre stillet uden De Forenede Stater

Ifølge den franske præsident Emmanuel Macron er NATO "hjernedød". Ifølge ham kan europæiske lande ikke længere stole på, at De Forenede Stater forsvarer dem. Macron siger også, at han er i tvivl om NATO's artikel 5, som kræver "kollektivt forsvar" og betragter et angreb på et NATO-medlem som et angreb på alle medlemmer.

NATO fungerer kun, hvis sikkerheden ved den sidste udvej fungerer, sagde Macron. Macron sagde før aftenen for NATO-mødet i Bruxelles, at de europæiske NATO-lande igen skulle se på inddragelsen af De Forenede Stater. Ifølge Macron er den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at trække amerikanske tropper tilbage fra Syrien uden at konsultere hans europæiske allierede et tegn på, at USA "vendte ryggen mod os."

Macron advarer de europæiske lande i et interview med den britiske uge The Economist om, at de ikke længere kan stole på, at De Forenede Stater forsvarer NATOs allierede. Europa er på randen af en afgrund, siger han, og må begynde at betragte sig selv som en geopolitisk magt. Den franske præsident siger, at det er på høje tid, at Europa "vågner op."

Macron fordømte Nato-landenes nylige manglende evne til at reagere på Tyrkiets offensiv i Syrien og sagde, at det var på tide, at Europa ophører med at fungere som en allieret for De Forenede Stater, når det kom til Mellemøsten.

For hvis den amerikanske præsident Trump ikke længere er villig til at indsætte sine soldater til forsvar for Europa, giver denne alliance ikke længere mening, forklarede Macron. Det fungerer godt for Frankrig. For to år siden lancerede præsident Macron gamle ideer til et uafhængigt, fransk-ledet troværdig europæisk forsvar. Den nylige tvivl om den amerikanske sikkerhedsgaranti for Europa og dermed troværdigheden af NATO giver Macrons ideer ny presserende karakter.

Derudover giver Trumps 'America First' Macron et overbevisende argument for at omdanne EU til en fuldt ud militær spiller. Omkostningerne til dette er imidlertid enorme og er faktisk ikke overkommelige for EU-koncepter. Folk har drøftet deres egen EU-forsvarspolitik i mange år, men indtil videre er det stadig domænet for den 'atlantiske' alliance. Men hvis Trump trækker sig tilbage på sit eget amerikanske kontinent, og hvis briterne trækker sig ud af det europæiske kontinent, opstår nye geo-politiske forhold, som mange eksperter og analytikere hævder.

Det største problem for fortalerne for en europæisk forsvarspolitik er det faktum, at de 27 EU-lande overhovedet ikke er enige om en fælles udenrigspolitik eller international politik, så meget mere om udsættelsen af en europæisk fredsmission eller en europæisk hær. Faktisk vælger mange europæiske lande og politikere i stigende grad deres egen nationale, nationale interesse.

NATO-landene mindes om Berlinmurens fald i 1989 på deres hovedkvarter i Bruxelles. NATO-ambassadører overvejede trediveårsdagen for den symbolske afslutning af den kolde krig og Tysklands dikotomi. Dette banede vejen for mange østeuropæiske og centraleuropæiske lande til at blive medlem af Den Europæiske Union og NATO. Men 30 år senere er der ifølge mange kommentatorer næppe noget spørgsmål om genforening eller fornyelse af Europa, og der er mere tale om ny national fragmentering og fragmentering, især på EU's sydlige og østlige frynser.

Murens fald den 9. november 1989 blev også mindet om lørdag i Berlin. Adskillige æresmedlemmer vil være til stede ved denne ceremoni, herunder vært og borgmester Michael Müller og den tyske præsident Frank Walter Steinmeier.