Zelensky betragter en øjeblikkelig våbenhvile som første skridt mod en fredsaftale. Derefter skal der forhandles om sikkerhedsgarantier fra USA og europæiske allierede. Disse garantier skal forhindre, at Rusland senere angriber igen. Ukraine ønsker også aftaler om genopbygning og flygtninges tilbagesendelse.
Nuværende frontlinje
Zelensky talte offentligt om at 'fryse den nuværende front' for første gang efter, at amerikanske mæglere havde drøftet med præsident Putin. Zelensky ønsker at forhandle en fuldstændig våbenhvile, inklusive amerikanske og europæiske garantier. Moskva har meddelt, at man er villig til at indlede forhandlinger om en våbenhvile inden for få uger, men der er endnu ikke opnået konkrete aftaler.
Det er så vidt vides første gang, Zelensky antyder muligheden for, at Ukraine accepterer, at Rusland fortsat besætter en del af det østlige grænseområde (Donetsk og Luhansk). Til gengæld kræver han 'garantier' (altså: involvering) fra amerikanere og europæere om, at Putin definitivt standser sin fremrykning mod vest.
NATO-våben
Bruxelles forbereder desuden yderligere rejserestriktioner mod russiske borgere. Der arbejdes også på et indrejseforbud for russiske soldater, der har deltaget i krigen. Europæiske lande er samtidig bekymrede over sabotage og angreb på Starlink-kommunikationssystemer, mens Ukraine får flere muligheder for at anskaffe våben via NATO.
Imens vil NATO styrke luftovervågningen over Det Sorte Hav ved indsættelse af droner samt patrulje- og radarfly. Disse tiltag kommer efter nylige russiske angreb på civile handelsfartøjer. Det vides endnu ikke, hvor mange fly der vil blive sat ind, eller hvilke NATO-lande der leverer dem.
Det Sorte Hav
Europa-Parlamentet ønsker at gå endnu videre og presser på for en europæisk militær operation til søs. En resolution herom blev i sidste uge vedtaget i Strasbourg med 432 stemmer for, 52 imod og 88 stemmer undladt. Operationen skal styrke sikkerheden for søfart og de østlige NATO-lande.
EU-politikere kræver desuden ekstra støtte til Rumænien og Bulgarien i opdagelsen af fjendtlige droner. De vil sikre bedre beskyttelse af undersøkabel- og elkabler i Det Sorte Hav. Parlamentet kritiserer også den tilbageholdende bulgarske reaktion på den russiske trussel.
Ifølge EU's udenrigschef Kaja Kallas har Rusland siden midten af juli intensiveret angrebene på ukrainske eksportveje. Også handelsfartøjer ud for Rumænske og Bulgarske kyster er blevet ramt. Kallas advarer om, at Rusland ved dette ikke kun rammer Ukraine, men også truer den globale fødevareforsyning.
