Den britiske regering arrangerer snart et internationalt møde for at drøfte, hvordan skibsfarten gennem Hormuzstrædet kan genoprettes. Fokus ligger på diplomatiske løsninger og fælles aftaler mellem landene. Starmer gentager, at han ikke ønsker at gribe ind med militære midler.
Han understreger, at det er en kompleks og langvarig opgave, som ikke vil blive løst hurtigt. Ifølge Starmer handler Det Forenede Kongerige i egen national interesse. Han gør det klart, at London fastlægger sin egen kurs baseret på sikkerhed, stabilitet og økonomiske interesser, selv hvis disse afviger fra den amerikanske linje.
At svigte
Spændingerne stiger samtidig på grund af ny hård kritik fra Washington. Præsident Donald Trump beskylder de europæiske allierede for ikke at ville yde militær støtte i hans kamp mod Iran.
Promotion
Kritikken retter sig ikke kun mod enkelte lande, men mod Europa som helhed. Ifølge Trump svigter de europæiske partnere USA og Israel ved at holde sig udenfor.
USA ud af NATO
Den amerikanske præsident knytter utilfredsheden til alliancens fremtid. Han har igen angivet, at han overvejer at trække USA ud af NATO, hvis støtten udebliver.
Også inden for den amerikanske regering gentages denne linje. Der tales om en revurdering af NATO's rolle, afhængigt af hvordan allierede stiller sig i konflikten.
Direkte trussel
Kombinationen af militær spænding og diplomatisk splittelse presser forholdene. Hvor USA presser på for handling, vælger EU-landene og Storbritannien tilbageholdenhed og dialog.
Samtidig vokser bekymringen over krisens konsekvenser. Situationen omkring Hormuzstrædet betragtes som en direkte trussel mod international handel og energiforsyning.
Starmer forsøger med sit initiativ at finde en mellemvej. Ved at samle landene ønsker han at forhindre, at situationen eskalerer yderligere, og samtidig arbejde på en praktisk løsning for skibsfarten.