Der er i Danmark indgået en historisk politisk aftale om en vidtrækkende Klimaaftale, der skal reducere CO2-udledningen markant. Denne aftale får store konsekvenser for det danske landbrug, som vil skrumpe for at give plads til plantning af nye skove..
Tidligere i år blev der indgået en aftale mellem landbrugsorganisationer, miljøorganisationer, erhvervslivet og lokale myndigheder om at muliggøre en landbrugsomstilling. Den aftale lagde grundlaget for den nu indgåede politiske aftale, hvor både centrum-højre og liberale regeringsfraktioner samt dele af oppositionen har givet udtryk for deres støtte.
Danmark vil også reducere udledningen af kvælstof markant. København har afsat mere end seks milliarder euro til denne danske 'landbrugsaftale'.
Klimaminister Jeppe Buus har fremlagt finansieringsplanen, hvor man har valgt den mest ambitiøse mulighed for at reducere CO2-udledningen drastisk. Der indføres en CO2-afgift fra 2030. For det første er CO2-afgiften 16 euro per ton udledt CO2. Fra 2035 stiger skatten til 40 euro. Dog vil der være et bundfradrag for landbruget, som vil ændre de faktiske skattesatser.
Planen indeholder tiltag, der vil føre til en væsentlig reduktion i landbrugssektoren. Til gengæld får danske landmænd erstatning for den skade, der er lidt som følge af disse ændringer. Dette sikrer, at de støttes økonomisk i overgangen til mere bæredygtig virksomhedsdrift eller ved helt at indstille deres aktiviteter.
De involverede landbrugsorganisationer og kooperativer anerkender de udfordringer, denne aftale indebærer, men ser også muligheder. Indførelsen af ny, bæredygtig praksis forventes ikke kun at gavne klimaet, men også bidrage til beskyttelse af drikkevand og forbedring af naturen.
Miljøgrupper har hilst aftalen velkommen, primært på grund af dens ambition om at revidere arealanvendelsen og prioritere skovplantning og naturgenopretning. Dette bidrager ikke kun til CO2-reduktion, men fremmer også biodiversiteten og bevarelsen af vitale økosystemer.
Selvom de fleste partier støtter aftalen, er der også kritik. For eksempel har nogle venstrefløjsfraktioner, herunder Enhedslisten, givet udtryk for deres forbehold og endda forladt forhandlingsprocessen, fordi de mente, at aftalerne ikke gik langt nok til at garantere dyrenes rettigheder og de sociale konsekvenser for småbønder. Også Dyrenes Beskyttelsesforening mener, at der skal gøres meget mere for dyrevelfærden.
Alligevel ses aftalen som en milepæl i dansk klimapolitik. Ifølge mange involverede understreger valget af de mest vidtrækkende tiltag regeringens vilje til at tage konkrete skridt mod klimaneutralitet. Kompensationen til landmændene gør det muligt at gøre overgangen socialt retfærdig, understreges det, og sikrer, at landmændene får den nødvendige støtte i denne overgangsfase.