Revisionsretten kritiserer kraftigt den utilstrækkelige kontrol med gødningsforbruget i dansk landbrug. Den årlige kvælstofudledning fra cirka 400.000 tons gødning kontrolleres årligt af blot tre procent af landmændene. Denne kontrol udføres skriftligt af landmændene selv, ikke ved forskning eller stikprøver på stedet.
Revisionsrettens beretning blev modtaget med alarm af politiske partier. Flere politikere kalder det en "tidsindstillet bombe", der kan gå af når som helst. Ifølge dem er det klart, at en effektiv tilgang til udledning af kvælstof kun er mulig, hvis den nuværende situation med utilstrækkeligt tilsyn først bringes til ophør.
For nylig fandt ny miljøforskning ud af, at overfladevandskvaliteten er meget dårligere end tidligere beregnet, især i de hundredvis af vige, fjorde og flodmundinger langs Danmarks lange, forrevne kyster. Danmark er truet med EU-bøder, hvis nitratforureningen ikke reduceres markant.
Danske landmænds interesseorganisation Landbrug & Fødevarer siger, at landmænd ikke blot gør sig skyldige i overdreven brug af gødning. De erkender dog, at der kan gøres mere og er åbne over for nye kontrolsystemer.
Rapporten har også udløst en politisk storm, da forhandlinger i øjeblikket er i gang om niveauet for en fremtidig "treparts" kulstofafgift på landbrug og husdyrbrug. Der er tre muligheder på bordet for disse satser. Denne nye skat kan føre til omlægning af omkring 11 procent af landbrugsjorden til skov- og naturarealer.
For landmændene kommer Revisionsrettens rapport om de manglende landbrugseftersyn på et ugunstigt tidspunkt af to punkter: Mens deres forhandlere forsøger at holde den nationale CO2-afgift så lav som muligt, viser formueforskning, at danske landmænd næsten har fordoblet deres formue i de seneste fem år, primært på grund af højere priser, lavere renter og refinansiering.
Værdien af danske landbrugsbedrifter er næsten fordoblet til omkring 17 millioner kroner per landmand, primært inden for afgrødeavl og svineavl. Man siger nu, at branchen sagtens har råd til denne nye klimaafgift.
Derudover ser det ud til, at en forestående reduktion af landbruget og husdyrbruget allerede har betydning for efterspørgslen efter landbrugsjord. Hektarpriserne er i gennemsnit mere end fordoblet sidste år (fra 200.000 kroner til nogle gange 500.000 kroner), afhængig af beliggenhed og nærheden til elnettet.
Det giver pensionerende landmænd mulighed for at sælge deres jord til høje priser, men giver også store problemer for unge landmænd, der vil købe jord for første gang.