Lige før det schweiziske folk i slutningen af denne uge skal stemme om mere beskyttelse af dyre- og plantearter i deres land, er debatten om en ny biodiversitetslov blusset op igen.
En bred alliance af schweiziske natur- og miljøorganisationer, herunder dele af landbruget, bakker op om regeringens forslag, sammenlignet med en nej-alliance af Swiss Farmers' Association og andre erhvervsforeninger. Sammenlignet med omkringliggende (EU) lande er biodiversiteten ikke i god form.
Fortalere siger, at udryddelse af arter er et stort problem, der alvorligt kan true ikke kun naturen, men også det menneskelige samfund, herunder landbruget og økonomien. Ifølge dem er de nuværende foranstaltninger utilstrækkelige til at vende den økologiske krise i Schweiz.
Modstandere, især repræsentanter for landbrugssektoren, kritiserer kraftigt de foreslåede foranstaltninger. De hævder, at disse er for stive og urealistiske, med det resultat, at de alvorligt kan begrænse landbrugsproduktionen. Dette ville have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden, da Schweiz kun har begrænset landbrugsjord til rådighed.
Desuden frygter de, at strengere regler og restriktioner vil føre til højere omkostninger for landmændene og en forringelse af de schweiziske produkters konkurrenceposition på det internationale marked. Mange landmænd mener, at initiativerne belaster dem uforholdsmæssigt meget, og at bedre og mere afbalancerede løsninger er mulige.
En særlig gruppe af modstandere består af schweiziske økologiske landmænd, som normalt er engagerede i bæredygtige landbrugsmetoder. I Bern-regionen har økologiske landmænd eksempelvis talt imod initiativerne. De økologiske landmænd understreger, at de nuværende tiltag kan underminere deres konkurrenceevne uden at opnå væsentlige økologiske gevinster.
Derudover er der økonomiske argumenter, der vejer tungt i debatten. Landmænd og deres interesseorganisationer er bekymrede over de økonomiske konsekvenser af biodiversitetstiltag. De peger på de høje omkostninger forbundet med at implementere strengere regler.
Vælgerne har allerede udtalt sig ved de seneste folkeafstemninger om miljø- og klimaspørgsmål i Schweiz. For eksempel stemte schweizerne i juni 2021 imod "CO2-loven", en central del af Schweiz' klimapolitik, der sigter mod at reducere udledningen af drivhusgasser. Dette forslag blev afvist på grund af bekymringer om de økonomiske konsekvenser, især på landdistrikterne og middelklassen.
Men i 2022 stemte schweizerne for loven "Ja zum Klimaschutz", som indførte nye regler for at reducere udledningen af drivhusgasser og bidrog til overholdelse af internationale klimamål.