Huslejen for landbrugsjord i Tyskland er steget markant de seneste år. Sidste år var gennemsnittet pr. hektar €357. Det er en stigning på 9 procent i forhold til 2020 (329 €).
Der var store regionale forskelle mellem de tyske stater. Mens en gennemsnitlig lejepris på 99 € blev anslået i Saarland, var leje- og lejeprisen i landbrugsområderne, der grænser op til Holland, betydeligt højere. I Nordrhein-Westfalen skyldtes gennemsnitligt 560 €. I Niedersachsen (548 €), Slesvig-Holsten (479) og Bayern (415) lå huslejen også betydeligt over landsgennemsnittet.
Af de i alt 16,6 millioner hektar landbrugsjord i Tyskland består cirka 60 procent af forpagtet jord; 38 procent er ejet af landmænd. Størstedelen af den forpagtede jord består af agerjord (69 procent), efterfulgt af permanente græsarealer (27 procent) og anden forpagtet jord (4 procent). Sidstnævnte omfatter områder med vinmarker og træfrugter eller planteskoler og drivhuse.
Der er også store forskelle i juridiske former mellem de forskellige landbrugsvirksomheder. Sidste år var omkring 85 procent i Tyskland enkeltmandsvirksomheder, hvoraf mere end halvdelen var deltidsvirksomheder. Et mindretal (12 procent) var interessentskaber og virksomheder samt juridiske enheder, herunder aktieselskaber og GmbH'er. Men disse andelsselskaber forvalter i gennemsnit 176 ha pr. virksomhed, betydeligt større end enkelte virksomheder med 46 ha.
Deres markedsposition i forhold til mindre virksomheder er også stærk: Store virksomheder administrerer tilsammen cirka 39 procent af landbrugsjorden i Tyskland.
Der er flere årsager til, at huslejerne stiger, blandt andet at landbrugsjord generelt bliver knappere, men også teknologiske fremskridt og centralisering af virksomheder. Det fører til mere konkurrence«. For eksempel skal husdyrbrugene have mere plads til at huse flere dyr.
Det er Verdensnaturfonden kritisk over for. "Land er et spekulationsobjekt," siger Rolf Sommer, leder af landbrug og arealanvendelse hos WWF Tyskland. Tysk landbrug har brug for mangfoldighed, men europæisk landbrugspolitik går i den forkerte retning, mener WWF. På tværs af EU går 80 procent af de direkte betalinger fra den fælles landbrugspolitik (CAP) til kun 20 procent af virksomhederne.
I fremtiden bør hektarstøtten afskaffes, og der bør ydes midler til socialt relevante tjenester såsom bevarelse af biodiversitet, beskyttelse af grundvand og klima eller dyrevelfærd.