Både tyske landbrugsorganisationer og natur- og miljøklubber har reageret stort set positivt på den endelige rapport fra ZKL Future Committee for en overgang i tysk landbrug og husdyrbrug. Denne tiltrængte innovation kan betales ved at øge momsen på fødevarer.
I sidste uge præsenterede arbejdsgruppen af autoritative eksperter en mere konkret uddybning af deres tidligere fremlagte forslag, denne gang med en anbefaling til deres finansiering. Den nu faldne tyske 'trafiklyskoalition' af SPD, Grønne og FDP havde bedt om en økonomisk underbygget plan, efter at koalitionen ikke selv kunne nå til enighed om sin dækning.
ZKL-kommissionen opfordrer til en omfattende omlægning af finansieringsmulighederne. Det såkaldte Borchert2-udvalg foreslår at medfinansiere innovation i husdyrbrug med flere milliarder euro, hovedsageligt beregnet til renovering af stalde inden for mælkeproduktion og svineavl. Kun gennem større og mere rummelige stalde kan politikken for forbedring af dyrevelfærden opnås.
Indtil nu har tyske politiske partier været uenige om spørgsmålet om, hvor meget landbrugseiværksættere selv skulle betale, og hvor meget regeringen skulle bidrage med. Spørgsmålet er desuden, om dette statsbidrag skal betales gennem en højere indkomstskat (= iedereen bidrager), eller gennem en ny 'kødskat' (= kun kødspisere) eller gennem en forhøjelse af momsen på fødevarer (= storspisere betaler mere).
ZKL-udvalget går nu ind for en trinvis forhøjelse af momsen på fødevarer, som den mest logiske ekstra indtægtskilde for et føderalt tilskud til landbrugsomstillingen. En kombination med andre finansieringskilder afvises ikke.
Repræsentanter for landbruget er tilfredse med, at eksperterne i ZKL-udvalget endnu en gang er nået frem til et bredt understøttet råd. DBVs næstformand Dr. Holger Hennies har bemærket en vigtig ændring blandt mange landmænd: "Vi er gået væk fra 'tællertilstanden', vi ønsker nu mere pålidelighed sammen."
Indtil nu har landbrugspolitikken involveret en fordeling af opgaver og beføjelser mellem forbundsregeringen i Berlin og delstatsregeringerne i de seksten tyske delstater. Disse delstatsregeringer har forskellige politiske sammensætninger. Til dels på grund af dette er landbrugspolitikken i Tyskland vanskelig og langsom at udvikle.
Næstformanden for Bauernverband ser en rolle for den føderale regering i gennemførelsen af landbrugsomstillingen: den skal ikke kun fastsætte regler, men også gribe ind på en konkret måde, sagde han. ZKL-udvalget foreslår at revurdere opgavefordelingen mellem Berlin og forbundsstaterne.
DBV-topchef Hennies ser en forhøjelse af momsen som en god måde at omfordele penge til dyrevelfærd. Men han advarer om, at byggeloven først skal ændres: Landmænd og husdyrbrugere skal vide, hvor de står med deres eventuelle nybyggeri eller udvidelsesplaner. "Virksomheder har brug for planlægningssikkerhed for deres investeringer."
Den tyske naturfredningsforening ser den nye aftale mellem ZKL-eksperterne som et vigtigt signal: Ifølge NABU viser den, at "selv efter de seneste måneders følelsesladede landbrugsdebatter kan meningsforskelle overvindes."
ZKL-udvalget lægger endnu mere vægt på end i den tidligere 2021-rådgivning at tilpasse sig europæisk lovgivning, både med den fælles landbrugspolitik og med klima- og miljøreglerne fra Green Deal. De nye EU-regler for moderne virksomheder bør også indgå i den nye tyske politik.
De politiske reaktioner på den endelige rapport har varieret. Landbrugsminister Cem Özdemir (De Grønne) roste Fremtidskommissionen som et "vigtigt forum for en ærlig afvejning af interesser", men indrømmede også, at han "ville have foretrukket at tage mere konkrete skridt selv, end det var muligt i den tidligere regeringskonstellation." Landbrugsministeren i delstaten Niedersachsen, Miriam Staudte (De Grønne), lagde især vægt på ZKL-forslagene om en større reform af gødningsloven.
Liberale FDP-politikere ser anbefalingerne hovedsageligt som en bekræftelse af deres markedsøkonomiske tilgang. FDP-medlemmer afviser endnu en gang måden, hvorpå 'småskalareguleringer skal kompenseres med subsidier', som CDU's landbrugsministre i lang tid forsøgte at gøre med landmænd.
SPD er kendt for at foretrække at betale landbrugstilskuddet af generelle midler (indkomstskat), mens De Grønne foretrækker at lede efter 'målafgifter' såsom en kødafgift eller højere moms på fødevarer.
I den kommende valgkamp kan CDU/CSU's holdning blive afgørende: Det oppositionsparti ligger højt i meningsmålingerne og vil næsten med sikkerhed gå ind i en ny tysk koalitionsregering efter den 23. februar. Deres partileder Friedrich Mertz har endnu ikke udtrykt en præference for, hvordan pengene til milliardtilskuddet skal skaffes.