I nabolandet Holland er den ekstreme højre PVV-regering styrtet på grund af spørgsmålet om, hvorvidt grænsekontrollen mod tilstrømningen af udenlandske borgere skal udvides.
De tre somaliske asylansøgere blev i maj ved ankomsten til togstationen i Frankfurt an der Oder sendt tilbage til Polen af den tyske grænsepoliti, uden at deres asylansøgninger blev behandlet i Tyskland. Retten fandt, at dette var i strid med EU's Dublinforordning. EU-lovgivningen pålægger medlemslandene at tillade udenlandske statsborgere at søge asyl, hvis de ikke udgør en trussel mod den offentlige orden.
Afgørelsen er et tilbageslag for Merz-regeringens migrationspolitik. Kort efter sin tiltrædelse annoncerede Merz, under pres fra fremgangen for det anti-immigrationsparti Alternative für Deutschland (AfD), at Tyskland ville føre en strengere adgangspolitik. I maj blev der udstedt en ordre om at afvise uautoriserede migranter, inklusive asylansøgere, ved grænsen.
Den tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt, forsvarede den strengere politik trods domstolens afgørelse og sagde, at regeringen vil fortsætte med at afvise folk ved grænsen inden for rammerne af EU-lovgivningen. Det forventes at føre til flere retssager.
Kritikere, herunder oppositionspartiet De Grønne og menneskerettighedsorganisationen Pro Asyl, ser dommen som en bekræftelse på, at den nye migrationspolitik er i strid med EU-lovgivningen.
Afgørelsen har også bredere konsekvenser for andre EU-lande. Den understreger, at nationale tiltag for at afvise asylansøgere skal være i overensstemmelse med EU’s asylpolitik, som fastlagt i Dublin-forordningen. Dette kan få betydning for lande, der overvejer eller allerede har indført lignende foranstaltninger.
I Holland har planer om endnu strengere asyllove i denne uge ført til politiske spændinger i koalitionen. Den ekstreme højre-regering under ledelse af PVV-partileder Geert Wilders faldt tirsdag, efter at hans tre koalitionspartnere nægtede at skærpe de allerede aftalte, men endnu ikke implementerede, strengere asyllove yderligere.
Ligesom tidligere i Tyskland, hvor CDU’s kristendemokrater under pres fra den ekstreme højrefløjs AfD, havde skærpet deres anti-migrant holdning, har også det højreorienterede og konservative VVD-parti i Holland under pres fra Wilders' voksende PVV skærpet deres anti-migranter holdninger. Modstandere har blandt andet peget på de juridiske begrænsninger, som følger af EU-lovgivningen og den seneste tyske afgørelse. I politiske kredse i Holland taler man nu om at udskrive nyvalg til efteråret.
Den tyske regering står nu over for udfordringen med at tilpasse sin migrationspolitik til EU-reglerne. Samtidig er der fortsat pres fra indenlandske politiske kræfter som AfD for at føre en strengere migrationspolitik. Det vil også spille en stor rolle i den kommende hollandske valgkamp.