Det faktum, at de to største politiske partier i Storbritannien stadig fastholder enkeltmandskredssystemet, betyder, at nye politiske partier og nye stemmer ikke kan trænge igennem til det britiske parlament.
I hver af de mere end 650 distrikter vinder ved valg den kandidat, der har fået flest stemmer, den ene parlamentsplads, men partiernes stemmer bliver ikke lagt sammen på landsplan. I årevis har flere og flere eksperter forgæves opfordret til at indføre det (procentuelle) repræsentationsprincip i Underhuset.
Den britiske grønne europaparlamentsmedlem Scott Ainslie (50) ærgrer sig over, at De Britiske Grønne ved de seneste parlamentsvalg i 2017 fik mere end to millioner stemmer, men alligevel kun én plads. Han bebrejder Labourpartiet (’som det eneste socialdemokratiske parti i verden!’) og de Konservative, at de stadig fastholder det ikke-rigtigt-demokratiske, gammeldags system.
For at forhindre, at Boris Johnsons konservative kan opnå flertal, har Greenparty, LibDems og nationalisterne i Wales i mere end tres distrikter indgået en listeforbindelse. I disse distrikter konkurrerer de ikke med hinanden. Her har to partier trukket deres kandidat tilbage til fordel for det tredje parti og opfordret deres vælgere til at stemme på dette tredje partis kandidat. Forventningen er, at LibDems dermed kan vinde omkring tredive flere pladser i hele Storbritannien, og De Grønne omkring ti.
’Vores politiske system stammer stadig fra adelens, godsejernes og det engelske klassesamfunds tid. Der er distrikter, hvor der ikke er sket noget i hundrede år. Politik og landets styre er for mange briter stadig noget ’langt væk i London’. Demokrati og statsret undervises næsten ikke i skolerne,’ siger Ainslie. Han ville ønske, at politologi kom tidligere og oftere på undervisningsplanen.
Greenparty har klimaændringer og miljøpolitik som hovedpunkt i deres valgkamp. Længe syntes de britiske valg kun at handle om ja eller nej til Brexit, det konservatives kendetegn, men i de seneste uger kan man mærke en vending. Labour er lykkedes med at gøre hospitalernes og det nationale sundhedsvæsens fremtid til deres emne, og LibDems er kategorisk imod at forlade EU.
De Britiske Grønne ligger med deres miljøemne i tråd med den pro-klima vækst hos mange ’grønne’ partier i Europa, som i Danmark, Sverige, Nederlandene og Tyskland. Selv EU har erklæret Green Deal som det centrale tema for de kommende år. I britisk politik har Greenparty endnu ikke opnået et lignende gennembrud, selvom også Labour, LibDems, SNP og Wales Nationalister nu har ’miljø og klima’ fremtrædende i deres programmer.
Med hensyn til medlemskab af EU indtager De Grønne en mellemposition mellem LibDems og Labour. LibDems ønsker straks at stoppe hele Brexit-processen og forblive i EU. Labour vil forhandle med Bruxelles om en mindre Brexit-aftale og lægge resultatet til afstemning i en folkeafstemning, hvor de agter at indtage en neutral holdning. De Grønne ønsker – som LibDems – at blive i EU, men vil ved en anden folkeafstemning argumentere for ’Remain’.
’Vores land har brug for heling, behandling, reparation. Brexit, UKIP, Farage og Johnson har i de seneste år ødelagt alt for meget. Fællesskaber er revet itu. Familier er adskilt. Dette land har brug for en helingsproces. Det skal vælgerne selv kunne afslutte med deres egen stemme. Derfor er vi som Grønne for at forblive i EU, men også for en anden folkeafstemning,’ sagde Ainslie fra sit kontor i det sydlige London, Brixton.