George Simion opnåede flest stemmer i første runde af det rumænske præsidentvalg. Hans parti anses som pro-russisk, og han har annonceret et ønske om at genindføre forbudte yderligt højre grupperinger. Dette næres frygt for yderligere polarisering i landet.
I EU følges udviklingen i Rumænien med bekymring. Flere europæiske ledere frygter, at valget vil destabilisere landet yderligere og øge russisk indflydelse. De ser paralleller til tidligere spændinger i østeuropæiske lande, hvor Moskva har forsøgt at undergrave den demokratiske proces.
Situationen forværres af vedvarende indre splittelse. Rumænien har de seneste år oplevet perioder med stor politisk uro, hvor rivaliserende partier har beskyldt hinanden for korruption og magtmisbrug. Disse beskyldninger blusser nu atter op i op til anden valgrunde.
Den rumænske valgkommission måtte ifølge Romania Insider allerede gribe ind ved at ugyldiggøre en kontroversiel folkeafstemning, fordi den skulle være blevet misbrugt som kampagnemiddel af Simion. Denne hændelse forstærker bekymringen om en retfærdig valgproces og mulig manipulation af demokratiet.
Den russiske indflydelse i Rumænien er et emne i voksende debat. Ugebladet Newsweek og nyhedsbureauet Reuters har rapporteret, at Moskva muligvis forsøger at styre den offentlige debat via digitale kanaler. Samtidig bliver modstemmer i Rumænien stadig højlydte, men det er uklart om de kan stoppe Simions fremmarch.
Simion appellerer til traditionelle værdier og nationalisme, hvor han kraftigt tager afstand fra de etablerede eliter i Bukarest og Bruxelles. Kritikere advarer om, at denne retorik ikke blot virker polariserende, men også gør landet sårbart over for udenlandsk indblanding, især fra Rusland.