Cypern starter formandskabet på et tidspunkt, hvor EU står over for store udfordringer. Internationale konflikter og geopolitisk usikkerhed præger dagsordenen. Landet ønsker at spille en aktiv rolle med at styre EU’s position på verdensscenen i denne periode.
Det er anden gang, Cypern varetager det roterende formandskab. I de seneste fjorten år er den europæiske kontekst ændret markant. Hvor økonomiske problemer tidligere dominerede, er fokus nu på sikkerhed, internationale konflikter og politisk placering.
Præsident Nikos Christodoulides understreger, at EU skal blive stærkere og mere selvstændig, men samtidig forblive åben for samarbejde med andre dele af verden. Sikkerhed og forsvar er en vigtig del af dagsordenen. Cypern ønsker at støtte initiativer, der styrker det europæiske forsvar og øger EU’s beredskab.
Kriget i Ukraine spiller en central rolle. Cypern vil sikre, at Ukraine forbliver højt på den europæiske dagsorden. Dette emne bliver eksplicit forbundet med diskussioner om sikkerhed, udenrigspolitik og EU’s fremtid.
Også EU’s udvidelse får opmærksomhed. Cypern ønsker fremskridt i tiltrædelsesprocesserne og ser udvidelsen ikke blot som et politisk valg, men som en del af Europas bredere sikkerhed og stabilitet.
Ud over Ukraine fokuserer formandskabet på Mellemøsten. Cypern understreger vigtigheden af stærkere bånd og bedre samarbejde mellem EU og landene i denne region, i lyset af de vedvarende spændinger der.
Det cypriotiske formandskab vil også sætte fokus på spørgsmålet om den tyrkiske besættelse (siden 1974) af en del af Nordcypern. I årtier har det internationale samfund (uden held) forsøgt at få begge lande til forhandlingsbordet. For nylig synes der at være en lempet holdning fra tyrkisk side.