For fire år siden nåede Europa-Kommissionen allerede til enighed med regeringen i Wellington.
Hovedtrækket er, at næsten alle importafgifter på eksportvarer gensidigt reduceres markant og på længere sigt ophæves helt. Handelsaftalen har mange ligheder med Nordamerika (Nafta), Sydamerika (Mercosur) og den kommende aftale med Australien.
Aftalen træder først i kraft, når Europa-Parlamentet har godkendt den, og også New Zealands parlament har vedtaget de nødvendige love. Men New Zealands chef-forhandler Vangelis Vitalis advarer om, at ratificeringen vil kræve betydelig politisk overtalelse.
“Det er på ingen måde en sikker sag, og hvis man ser på reaktionerne fra både den newzealandske og europæiske mejerisektor, kan man allerede se, at de begynder at samle kræfter for at modarbejde denne aftale.
Europæiske landmænd er fortsat utilfredse med aftalen og hævder, at den vil give newzealandske landmænd for let adgang til det europæiske marked. Rødt kød og mejeriprodukter får fra starten en nedsættelse på 120 millioner dollars på deres årlige afgifter, som vil vokse til over 600 millioner dollars inden for syv år.
Handelsudvalget i Europa-Parlamentet læner sig mod at godkende aftalen, men Landbrugsudvalget har bemærkninger. Det er handelsdelen inden for EU, der har ansvaret for dette, mens landbrugsdelen fungerer som rådgiver. Handelsministrene har nu banet vejen for at igangsætte ratificeringsproceduren.
Generalsekretær Pekka Pesonen fra den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cosega fortalte udvalget, at der er blevet indgået “smertefulde kompromiser” om “følsomme” sektorer som kød og mejeriprodukter. ”På nuværende tidspunkt er landbrugssektorerne i EU under enormt pres fra alle sider, og det bliver en reel udfordring at forblive åben over for procedurer i fremtidige handelsaftaler,” sagde Pesonen.