I de europæiske hovedstæder vokser overbevisningen om, at EU skal styrke sin position i verden. Det internationale miljø beskrives som hårdere og mere konkurrencepræget, med store magter, der i stigende grad forsvarer deres egne interesser skråsikkert.
Et centralt tema er Europas konkurrenceevne. Industri, teknologi og produktionskapacitet fremhæves som afgørende søjler. Europa må undgå at blive økonomisk afhængig og sakke bagud i forhold til andre økonomiske stormagter.
Den europæiske kommissær Séjourne mener, at EU-landene nu virkelig skal arbejde for en fælles europæisk fremstillingsindustri. Det franske EU-kommissærs opfordring kommer få dage før et europæisk topmøde om at styrke EU’s autonome position mellem økonomiske stormagter som USA og Kina.
Opfordringen til hurtigere og øget samarbejde falder også sammen med et stærkt appèl fra tidligere EU-formand Draghi i sidste weekend i en række store europæiske aviser. Italieneren gav allerede for halvandet år siden et skub til Ursula von der Leyens nye europæiske kommission for at styrke europæiske virksomheders position.
Også gruppeformand Manfred Weber fra den største politiske gruppe i Europa, EVP, opfordrede offentligt i slutningen af forrige måned til en mere integreret europæisk politik, en opfordring, der næsten lignede et forsvar for en EU-føderation. Han mener, at de europæiske NATO-lande om nødvendigt skal have egen atommagt, muligvis med brug af britiske og franske atomvåben.
Den hurtigere sammenlægning af store europæiske industrivirksomheder, herunder våbenindustrien, er også en reaktion på den russiske krig mod Ukraine og på toldkrigen, som USA har startet mod resten af verden.
Også Forsvaret spiller en fremtrædende rolle i debatten. Behovet for bedre samarbejde og styrket europæisk våbenproduktion deles bredt, ikke mindst set i lyset af internationale konflikter og sikkerhedsrisici ved EU’s østgrænse.
Samtidig blusser diskussionen (igen) op om, hvordan EU skal styres. Der har i årevis været mange samtaler, men få beslutninger på området. Forslag om at forenkle og gøre beslutningsprocessen mere effektiv støder stadig på tvivl om gennemførligheden, og der er altid en premierminister eller minister, der bremser op. Kritikere siger, at Bruxelles tilsyneladende slet ikke har lært noget af Brexit.
Enhedsprincipperne i udenrigspolitikken ses som et stort problem. Flere og flere EU-politikere påpeger, at dette princip kan blokere beslutninger og hindre Europa i hurtigt og enstemmigt at handle. Særligt i de senere år viser det sig ofte, at EU i sådanne situationer bliver stillet over for faktum af andre stormagter.