Denne diskussion fik ny fart i sidste uge under et ikke-offentligt møde i Europa-Kommissionen om relationen til Kina. Mødet tjente som forberedelse til den kommende handelskonference mellem de økonomiske stormagter i G7. Her var det centrale spørgsmål, hvordan Europa skal håndtere det stigende pres på flere industrielle sektorer.
Bekymringerne rettes blandt andet mod elektriske køretøjer, batterier, solpaneler, stål og kemikalier. Europæiske beslutningstagere frygter, at kinesiske produkter i disse sektorer får en stadigt større andel af det europæiske marked.
Bredere anvendelse
Et vigtigt punkt er ifølge Bruxelles den fortsatte kinesiske overkapacitet. Europæiske embedsmænd fastslår, at store produktionsvolumener kombineret med statsstøtte presser de europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Promotion
Derfor arbejdes der på nye handelsinstrumenter, der skal beskytte det europæiske marked bedre. Her overvejes tiltag, som kan anvendes bredere end de eksisterende antidumpings- eller antisubsidie-regler.
Sikkerhed
Samtidig forsøger EU at finde en balance mellem beskyttelse af egen industri og at undgå en åben handelskonflikt med Beijing. Kinesiske medier og beslutningstagere advarer om, at europæiske handelsbarrierer kan skade virksomheder og forbrugere og omtaler det som protektionistiske foranstaltninger.
Diskussionen om økonomisk sikkerhed spiller også en stadigt større rolle. Handelsdagsordenen i Bruxelles kobles i stigende grad til spørgsmål om strategiske afhængigheder og beskyttelse af egne vitale sektorer.
OECD
En ny undersøgelse fra OECD styrker de europæiske bekymringer om kinesiske virksomheders konkurrenceevne. Ifølge OECD har kinesiske virksomheder modtaget tre til otte gange mere statsstøtte de seneste tyve år end tilsvarende virksomheder i OECD-lande. Støtten bestod af direkte subsidier, skattefordele og billige lån.
OECD anslår, at næsten 60 procent af væksten i kinesiske virksomheders globale markedsandel hænger sammen med denne statsstøtte. Undersøgelsen peger desuden på, at statsvirksomheder og virksomheder med tætte forbindelser til staten ofte var de største modtagere af støtte.