EU's biodiversitetsstrategi blev lanceret i 2020 som en tiårig plan for at stoppe tilbagegangen af natur, økosystemer og dyrearter. Midtvejs er kun halvdelen af de godt 170 anbefalinger fra planen rent faktisk blevet fulgt op. Kun en lille del af beskyttelsesmålene viser forbedringer, og de fleste tendenser forbliver negative.
Af de mere end 40 indikatorer for fremdrift, der er opstillet, er en betydelig del enten utilstrækkeligt udviklet eller helt fraværende. Derfor er det svært at fastslå, hvor forbedringer finder sted, og hvor indgriben er nødvendig. Især manglen på data om kvaliteten af biotoper hæmmer målrettede tiltag, konstaterer det europæiske forskningsagentur.
Analysen viser, at landbrugsaktiviteter udgør en af de største belastninger for natur og biodiversitet. Intensiv udnyttelse af landbrugsjord og tabet af græsarealer bidrager stærkt til tilbagegangen i arter og økosystemer. Denne negative påvirkning betegnes af flere kilder som strukturel og svær at vende.
Selvom der i nogle EU-lande gøres fremskridt med etablering af beskyttede områder og genopretningsprojekter, er disse ikke tilstrækkelige til at vende udviklingen. Kun et begrænset antal lande driver aktiv politik for at nå de aftalte mål.
Den eksisterende EU-naturbeskyttelseslovgivning, såsom fugle- og habitatdirektiverne, bliver ifølge evalueringen ikke fuldt ud anvendt eller håndhævet. Manglende koordinering mellem medlemsstater, fragmenteret gennemførelse og utilstrækkelig finansiering nævnes som årsager til den langsomme fremgang.
Et væsentligt problem er, at mange strategier lyder gode på papiret, men i praksis fører til få konkrete handlinger. Implementeringen halter på grund af politisk modstand, økonomiske interesser og mangelfuld overvågning, hedder det.
Europa-Kommissionen opfordrer til forstærkede indsats i de kommende fem år. Der lægges vægt på hurtig indførelse af manglende måleværktøjer, bedre beskyttelse af naturlige habitater og øget inddragelse af borgere og lokale myndigheder.
Uden ekstra indsats vil de fleste mål i biodiversitetsstrategien for 2030 ikke blive nået. Den nuværende tendens peger på fortsat tilbagegang i natur og artsrigdom i næsten alle EU-lande, med store risici for økosystemer, landbrug og folkesundhed, konkluderer JRC-undersøgelsen.