Domstolens afgørelse udgør et betydeligt nederlag for den italienske regering og dens planer om at indkvartere asylansøgere i Albanien.
Italien ønskede sidste år midlertidigt at placere afviste asylansøgere i modtagelejre på albansk territorium, mens deres sager blev behandlet i Italien. Ifølge EU-Domstolen strider denne fremgangsmåde mod EU’s regler. Domstolen understreger, at alene de europæiske institutioner kan afgøre, hvilke tredjelande der betragtes som sikre.
Afgørelsen fra Domstolen er en direkte konsekvens af kritik mod det italienske projekt om at behandle migranter med midlertidigt ophold i Albanien. Aftalen blev præsenteret af Italien som en nyskabende metode til at aflaste deres eget asylsystem. Men ifølge Domstolen må Italien ikke selvstændigt beslutte, at Albanien er et sikkert tredjeland.
Afgørelsen understreger begrænsningerne for nationale regeringer, der ønsker at håndtere migration uden for EU. Landene må kun sende migranter tilbage til lande, der opfylder klare EU-standarder for sikkerhed, menneskerettigheder og modtagekapacitet. Det er ikke længere tilladt at udarbejde en egen liste over såkaldte sikre lande.
Diskussionen om det italienske projekt foregår i en kontekst med vedvarende ankomster af asylansøgere, som ankommer til europæisk territorium via Middelhavet. Især Italien oplever mange mennesker, der ankommer i usikre både fra Nordafrika, organiseret af kriminelle menneskesmuglere.
Samtidig har EU’s asylpolitik været under hård kritik i årevis. EU-landene er stadig ikke enige om en fælles politik, blandt andet på grund af uenighed om fordelingen af asylansøgere. Nogle lande nægter konsekvent at tage imod migranter eller bidrage til omfordeling mellem EU-lande.
Afgørelsen fra EU-Domstolen øger presset på de europæiske institutioner for at fastsætte klare og fælles regler. Nationale løsninger som aftalen mellem Italien og Albanien bliver begrænset af Domstolen. Det forhindrer, at lande undgår fælles ansvar.
Alligevel forbliver uenighederne inden for EU store. I den offentlige debat vokser spændingen mellem lande, der kræver mere solidaritet, og lande, der fastholder deres nationale grænser. Forsøg på at nå en EU-omfattende migrationsaftale foregår besværligt og støder ofte på blokader fra enkelte regeringer.