Et genopbygningsfond, oprettet af EU, til genopbygning efter coronakrisen, skal indeholde omkring 1.500 milliarder euro. Bruxelles ønsker at hente dette beløb på finansmarkederne ved udstedelse af fælles lån fra EU-landene.
Ved en hastet video-debat med Von der Leyen og EU-præsident Charles Michel opfordrede Europaparlamentarikere til mere koordinerede EU-tiltag for at beskytte borgerne og støtte økonomien. De var også enige om, at EU i denne krise kunne have handlet mere resolut og hurtigere, men pegede samtidig på, at solidariteten inden for EU nu synes at være ved at komme sig.
Von der Leyen påpegede, at de økonomiske udsigter for EU-landene ser væsentligt dårligere ud end for blot få uger siden. Hvor Bruxelles sidste måned stadig overvejede en genopretningspakke på nogle få tiere af milliarder, er der nu brug for 1500 milliarder euro. Det handler ikke længere bare om medicinsk hjælp og sundhedsomkostninger for enkelte EU-lande, men også om genopbygning af kollapsede økonomier i flere EU-lande. De penge, der behøves, skal EU-landene sammen sørge for at skaffe.
Von der Leyen sagde, at Europa-Kommissionen i slutningen af denne måned vil komme med forslag til en revision af flerårig finanseringsramme 2021-2027. Hun talte om nødvendigheden af en ny Marshall-plan med henvisning til det program, der bidrog til genopbygning af de europæiske landes økonomier efter Anden Verdenskrig.
En sådan omfattende finansieringskonstruktion ligner meget euroobligationer, som Nederlandene og Tyskland tidligere har modsat sig. Men efter de nye prognoser fra IMF om en truende økonomisk tilbagegang på 7,5 procent til ti procent bliver det mere og mere klart, at EU må udslette de hidtidige budgetter og regne dem ud på ny. Derfor ses der på, hvilke initiativer der har prioritet, og hvilke der er mindre essentielle og derfor kan udsættes.
Fra Bruxelles understreges det, at en overordnet revision af EU-planerne skal være en del af et nyt europæisk budget. Og hvis der rent faktisk kommer en økonomisk recession, der truer med at blive større end den i 1930’erne sidste århundrede, så skal der de kommende år tilføres mere nyt penge til EU-budgetterne, og der skal spares mere på eksisterende poster.
Von der Leyen har travlt, for egentlig var det første år (2019) i denne valgperiode allerede et tabt år, og det andet år (2020) gik næsten tabt på grund af uenighed om højere bidrag eller besparelser. Som følge af revisionen af alle EU-planer må også præsentationen af den nye europæiske klimaindsats Green Deal og den varslede revision af den fælles landbrugspolitik (GLB) udskydes til efteråret.
Men den økologiske og digitale omstilling, som Von der Leyen og kommissær Frans Timmermans ønsker, bevarer sin prioritet og skal fortsætte som planlagt, forsikrer Von der Leyen. Særligt Green Deal står i centrum: disse planer forbliver derfor højt på Kommissionens agenda og står ifølge Von der Leyen ikke til diskussion.
På grund af så megen usikkerhed truer det roterende EU-formandskab, der varetages af Tyskland (andet halvår 2020), især med at blive en sag præget af usikkerheder, improvisation og forsøg og fejl. Et første tysk arbejdsdokument om det Berlin-formandskab ('Det europæiske farvel til Angela Merkel') indeholder ifølge rygter stadig mange blanke sider.