Boliger og bygninger skal dermed hurtigere gøres klimaneutrale. For nybyggede boliger gælder det fra 2030; nye offentlige bygninger allerede fra 2028. Al nybyggeri skal – hvis det teknisk og økonomisk overhovedet er muligt – også have solceller, men der bliver ikke pålagt private ejere en pligt hertil.
Også de mindst energieffektive offentlige og kommercielle bygninger skal bruge mindre energi. Inden 2030 skal 16 procent af disse være renoveret, og inden 2033 stiger det til en fjerdedel. Hvordan EU-landene vil gribe det an, og hvilke bygninger der prioriteres først, bestemmer de selv. Historiske bygninger eller kirker kan få en undtagelse.
Fossile brændselskedler udfases gradvist. Fra 2025 må der ikke længere gives tilskud til gaskedler. Målet er, at de nationale myndigheder træffer foranstaltninger til at udfase gaskedler og oliebrændere helt inden 2040. Det er fem år senere end i det oprindelige forslag.
Bygninger står for cirka fyrre procent af energiforbruget, mere end halvdelen af gasforbruget i EU. Det sker især gennem opvarmning, køling og varmt vand til husholdningsbrug. I øjeblikket er over en tredjedel af bygningerne over 50 år gamle, og næsten tre fjerdedele anses for at være energieffektivt ineffektive. Kun cirka én procent bliver renoveret om året i dag.
Et andet vigtigt tiltag omfatter implementering af ny teknologi og innovationer for at forbedre energieffektiviteten. Dette inkluderer blandt andet avancerede isoleringsmaterialer, intelligente energisystemer og bæredygtige energikilder.
Aftalen er resultatet af intensive forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og EU-Rådet og udgør en vigtig del af det bredere “Fit for 55”-pakke fra den tidligere kommissær Frans Timmermans. Denne aftale, der baner vejen for klimaneutralitet, er afgørende for at kunne opfylde EU's forpligtelser under Parisaftalen.