Landet ønsker at blive medlem af EU, men skal først gennemføre forbedringer i statsstyret. EU kobler støttebetalinger til målbare fremskridt i denne reformdagsorden.
Ukraine har med EU aftalt seksten politikområder, hvor det skal gennemføre forbedringer for at kunne komme i betragtning til medlemskab. Disse områder spænder fra juridiske reformer til økonomisk gennemsigtighed.
Fremgangen evalueres månedligt. Hvis vurderingen er negativ, kan det få direkte konsekvenser for omfanget og tempoet af den finansielle støtte.
Ved den seneste vurdering har Bruxelles besluttet at sænke den fjerde tranche af støttepakken. Ukraine modtager nu 3,05 milliarder euro i stedet for de tidligere planlagte 4,5 milliarder. Denne nedsættelse på 1,45 milliarder euro skyldes manglende reformfremgang.
Et nyt fokuspunkt er reformen af de to nationale anti-korruptionskontorer. Den Europæiske Union kræver, at Kyiv giver klarhed om, hvordan disse institutioners beføjelser sikres.
Så længe det ikke sker, vil Bruxelles ikke gennemføre yderligere betalinger. Europa-Kommissionen ser uafhængig bekæmpelse af korruption som en kerneforudsætning for yderligere støtte.
Ifølge kritikere risikerer anti-korruptionsorganernes efterforskningsarbejde at blive begrænset. De planlagte reformer kan føre til, at rigsadvokaten får større kontrol over disse institutioner, hvilket kan true deres politiske uafhængighed. Kyiv hævder derimod, at der ikke er tale om indblanding, og at reformerne netop sigter mod at handle mere effektivt mod korruption.
Ukraine har gjort fremskridt på flere områder i de seneste måneder, men tempoet er ikke tilstrækkeligt på alle felter. Europæiske embedsmænd understreger, at Ukraine må opretholde en troværdig kurs. Det er kun sådan, EU-institutionernes tillid kan bevares, og de næste støtteudbetalinger kan frigives.
Selvom Kyiv insisterer på, at reformprocessen er kompleks og tidskrævende, fastholder EU princippet om "penge for resultater". Det betyder, at yderligere økonomisk hjælp først følger, når påviselige reformer er gennemført.