Handel med varer mellem EU og Sydøstasien udgjorde sidste år 274,9 milliarder euro, cirka 6 procent mere end året før og over 50 procent mere end de 177,9 milliarder euro for ti år siden. ASEAN er nu EUs tredje største handelspartner efter USA og Kina.
Hvis de nuværende forhandlinger afsluttes som planlagt, kan EU midt i næste år have frihandelsaftaler med seks af de elleve ASEAN-lande. Dermed opbygges gradvist et netværk af bilaterale handelsaftaler, uden at Bruxelles og ASEAN som helhed har en frihandelsaftale.
Med Indien er processen allerede langt. Forhandlingerne er afsluttet, og Europa-Kommissionen har forelagt resultatet for EU-landene til underskrivelse og afslutning. Derefter skal yderligere europæiske godkendelsesprocedurer gennemføres, før aftalen kan træde i kraft.
Promotion
Filippinerne
Med Filippinerne blev der i denne uge taget et vigtigt skridt. Bruxelles og Manila nåede til en substantiel enighed om frihandelsaftalen. Den tekniske og juridiske udarbejdelse skal stadig afsluttes, før aftalen formelt kan færdiggøres og senere underskrives.
Den filippinske præsident Ferdinand Marcos Jr. og Kommissionsformanden Ursula von der Leyen drøftede resultatet telefonisk. Marcos understregede, at aftalen skal komme blandt andre filippinske landmænd, producenter, forbrugere samt små og mellemstore virksomheder til gode. For europæiske landmænd og fødevareproducenter vil der også opstå nye eksportmuligheder.
Aftalen med Indien sænker eller fjerner importafgifter på et stort antal produkter. Biler udgør en vigtig del af dette. Aftalen bruger kvoter og lavere toldsatser til gradvist at udvide adgangen til de gensidige bilmarkeder. Landbrug forbliver mere følsomt: for flere produkter gælder undtagelser, begrænsninger eller overgangsordninger.
I Sydøstasien vælger Bruxelles samtidig klart at indgå separate aftaler. Med Singapore og Vietnam er frihandelsaftaler allerede trådt i kraft. Forhandlingerne med Indonesien er afsluttet, mens samtaler med Thailand og Malaysia fortsætter.
ASEAN
Den bilaterale tilgang fulgte efter, at forhandlingerne om én fælles frihandelsaftale mellem EU og ASEAN gik i stå. Bruxelles og ASEAN påbegyndte disse forhandlinger i 2007, men de blev indstillet i 2009. Store økonomiske forskelle mellem ASEAN-landene gør fælles aftaler vanskelige.
Europæiske sociale, arbejdsmarkeds- og miljøstandarder udgør også især for de mindre udviklede ASEAN-lande en hindring. Alligevel insisterer det europæiske erhvervsliv på en overordnet økonomisk ramme. Dermed kunne de separate aftaler til sidst udvikle sig til et langt bredere handelsforhold mellem Europa og Sydøstasien.