Ifølge Europa-Kommissionen indeholder den reviderede tekst ekstra garantier mod pludselige markedsforstyrrelser. Europæiske landmænd og fødevareproducenter kan forvente økonomisk støtte og beskyttelsesklausuler, hvis priser eller afkast falder på grund af billigere import fra Sydamerika. Med dette ønsker Bruxelles at imødekomme bekymringer om konkurrence og fødevaresikkerhed.
Frankrig spiller en fremtrædende rolle i den sidste fase af forhandlingerne. Præsident Emmanuel Macron sagde under sit besøg i Brasilien, at han stiller sig "forholdsvis positiv" overfor aftalen, som han mener nu er tilstrækkeligt forbedret til at kunne underskrives.
Ikke alle i Paris deler denne optimisme. Landbrugsminister Annie Genevard udtalte, at de nuværende garantier stadig er "ikke tilstrækkelige," og at Frankrig har sat klare grænser. Den største landbrugsorganisation FNSEA gik endnu videre og kaldte aftalen for et "forræderi" imod det franske landbrug, fordi den efter deres opfattelse åbner døren for unfair konkurrence.
I Italien lyder en mere forsigtig tone. Rom modsætter sig ikke længere handelsaftalen, men kræver hårde garantier for landmænd og gensidige miljøstandarder. Der er etableret en fond på milliarder euro til at kompensere europæiske landmænd ved store prisfald. Landbrugsorganisationer forbliver dog skeptiske og frygter konkurrence fra billigere sydamerikanske produkter.
De seneste måneder har europæiske politikere fremhævet, at de internationale handelsrelationer har ændret sig markant på det seneste. Man peger ikke kun på den russiske krig mod Ukraine, men også på de ekstremt høje importtariffer, som den amerikanske præsident Trump har indført globalt.
Ifølge mange europæiske ledere bør EU-landene sprede deres fødevare- og handelsinteresser på flere leverandører og lande og være mindre afhængige af økonomiske konkurrenter som USA eller Kina. Derfor arbejder Bruxelles nu også på ekstra handelsaftaler med asiatiske og afrikanske lande.
Europa-Kommissionen påpeger, at den nye handelsaftale med Sydamerika ikke kun indebærer risici (for den agrariske sektor), men også (for industrien) muligheder. Europæiske eksportører af biler, vin og maskiner får adgang til nye markeder, mens importen af kød, sukker og korn fra Sydamerika bliver underlagt kvoter og kontrol.