Hvis tilbageviste asylansøgere ikke kan eller vil samarbejde, kan de blive placeret i modtagecentre uden for EU. Fængslingen skal ordineres af en administrativ eller retslig myndighed og kan vare maksimalt 24 måneder. Det gælder også for ægtepar med små børn.
Et sådant tvangsophold i et center i Albanien eller Libyen kan forlænges med op til seks måneder, hvis situationen i hjemlandet ændrer sig, nye informationer kommer frem, eller samarbejdet med en tredjeland forbedres. Det fremgår af den nye tilbagevendenlov, som Europa-Parlamentet vedtog onsdag.
Husundersøgelser
For at muliggøre hurtigere tilbagevenden må EU-lande udføre egne undersøgelser. Det kan omfatte husundersøgelser eller ransagning og beslaglæggelse af personlige ejendele og elektroniske enheder som bærbare computere eller mobiltelefoner.
Promotion
Tilbageviste asylansøgere betegnes af EU som ulovlige personer. Hvis vedkommende flytter til et andet EU-land, kan en ny fængselsstraf følge. EU-lande må også kræve, at en afvist person melder sig regelmæssigt eller opholder sig ét bestemt sted. Alternativer kan også anvendes, såsom elektronisk overvågning eller økonomisk pres (læs: lavere eller ingen ydelse).
Allerede i Albanien
For at muliggøre det skærpede tilbagevendenpolitik skal der også indgås aftaler med lande uden for EU. Det vedtagne lovforslag omfatter aftaler med lande om ’tilbagevendenavne’, som er steder i ikke-EU-lande, hvor ulovlige personer tilbageholdes, inden de (kan) vende tilbage til deres oprindelsesland. EU-lande kan selv indgå aftaler med tredjelande om sådanne tilbagevendenavne.
Italien begyndte for to år siden allerede med et modtagecenter i Albanien. Det måtte senere lukkes efter ordre fra en italiensk domstol, fordi det var i strid med italiensk og europæisk lovgivning. Disse centre er fremover tilladte. Blandt andre Holland har desuden indgået en samarbejdsaftale med Italien.
Også børn
For mindreårige uden forældre eller værger gælder en undtagelse: de må ikke sendes til tilbagevendenavne. Aftaler med ikke-EU-lande må kun indgås, hvis disse lande respekterer menneskerettigheder, international lov og princippet om non-refoulement. Før en sådan aftale træder i kraft, skal en EU-medlemsstat informere Europa-Kommissionen og de øvrige EU-lande.
Efter 20 år
”Folk forventer med rette, at dem, der ikke har ret til at blive her, vender tilbage til deres hjemland,” siger den hollandske EU-parlamentariker og rapportør Malik Azmani (Renew/VVD). Han var hovedforfatter til den nye tilbagevendenlov. ”Jeg havde én klar prioritet: Europa skal levere effektive, realistiske løsninger for at få kontrol over migrationen igen. Det har jeg arbejdet hårdt for. Og i dag, efter næsten tyve års stilstand, er det lykkedes.”