EU-lederne drøfter den 15. oktober forslag om at justere udvidelsespolitikken. Frankrig, Tyskland og Holland hører til blandt de lande, der advarer mod forhastede optagelser. De frygter, at nytilkomne efter politiske magtskift med deres opnåede vetoret kan blokere fælles europæiske beslutninger. Der tales endda om risikoen for en 'Trojansk hest'.
Den Europæiske Kommission arbejder derfor på nye regler, som skal give skeptiske lande større sikkerhed. Udvidelse skal fortsat være mulig uden, at Unionen bliver sværere at styre eller der opstår problemer med fordeling af tilskud. Kommissær Kos sagde i denne uge i Zagreb, at Kommissionen i september fremlægger forslag.
Serbien ikke endnu
For Serbien er vejen til Bruxelles foreløbig blokeret. Otte EU-lande modsætter sig åbningen af et nyt forhandlingskapitel. Holland er blandt denne gruppe. Kritikken omhandler blandt andet den vaklende retsstat, manglende demokratiske reformer, utilstrækkelig pressefrihed, utilstrækkelig bekæmpelse af korruption og Belgrads nuværende pro-russiske holdning.
Promotion
Det bemærkelsesværdige er, at de europæiske institutioner behandler Serbien forskelligt. Den Europæiske Kommission vurderer primært den tekniske fremdrift og forsøger at holde reformerne i gang. Europa-Parlamentet er mere politisk kritisk. Begge peger dog på forsinkelser og problemer. I sidste ende beslutter EU-landene på deres topmøde i december om de næste skridt i optagelsesprocessen.
Ukraine og Moldova
Ukraine og Moldova støder også på politiske blokader. Ungarn har hidtil bremset videre skridt i deres forhandlinger, men for nylig har en mere pro-europæisk regering tiltrådt i Budapest. Montenegro hører til de kandidater, der er længst fremme. Også en ny ansøgningsproces for Island diskuteres.
For Ukraine spiller landbruget en særlig rolle. En polsk-ukrainsk forskningsrapport advarer om, at optagelse uden reform af den europæiske landbrugspolitik kan koste Polen milliarder af euro. Polen modtager aktuelt omkring 25 milliarder euro fra landbrugspolitikken for 2023-2027. Forskningen konkluderer, at Ukraines optagelse skal ske samtidig med en reform af den europæiske landbrugsfinansiering.
Tyrkiet
Mens flere kandidatlande forsøger at komme tættere på EU, tager Tyrkiet afstand. Præsident Recep Tayyip Erdoğan siger, at EU-medlemskab ikke længere er en prioritet for Ankara, selvom optagelse ikke er endeligt udelukket.