Reglerne inden for EU forbyder brugen af visse pesticider, der anses som skadelige. Samtidig tillader europæisk lovgivning, at disse stoffer produceres og eksporteres til lande uden for Unionen. På den måde ender midler, som er forbudt i Europa, på marker i Latinamerika, Afrika og Asien.
Officielle dokumenter viser, at EU-lande i 2024 har godkendt eksport af næsten 122.000 tons af sådanne forbudte pesticider. Det er en kraftig stigning i forhold til tidligere år. Virksomheder skal indsende særlige eksportmeddelelser, men den endelige kontrol med handelsomfanget er begrænset.
Stigningen hænger sammen med, at EU i de senere år har føjet flere stoffer til den forbudte liste. Mens brugen i egen landbrug blev umulig, fortsatte fabrikkerne med at producere de samme produkter til udenlandske markeder. Dermed er eksporten mekanisk fulgt med den udvidede liste af forbudte midler.
Miljøorganisationer har i årevis haft hård kritik af denne praksis. De taler om en dobbelmoral: farlige kemikalier forbydes for europæiske forbrugere, men eksporteres uden indsigelser til lande med ofte svagere regler og lavere beskyttelsesstandarder for bønder og beboere.
Europa-Kommissionen har tidligere anerkendt i politiske dokumenter, at denne situation er i konflikt med ambitionen om et giftfrit miljø. Der er gentagne gange lovet, at Bruxelles vil fremlægge et forslag om et eksportforbud. Indtil videre er et sådant forslag dog ikke blevet fremsat.
Ifølge organisationerne spiller den magtfulde agrokemiske lobby en rolle i at udskyde tiltagene. Flere EU-lande har desuden ikke hastet med strengere regler, hvilket fortsat giver virksomheder mulighed for at opretholde produktion og eksport.