Det er første gang, at sådanne fælles strafregler mod korruption fastsættes i hele EU. Aftalen fastslår, at alle lande skal bruge samme definitioner for forskellige former for korruption. Det gælder også for bestikkelse, underslæb og hindring af rettergangen. Der indføres også minimumsstraffe; dommere kan dog idømme strengere straffe.
Det er år siden, at Europa-Parlamentet og de europæiske lande sidst tog konkrete skridt til at styrke retsstaten. Det virkede indledningsvis usandsynligt, at der ville blive indgået en aftale. Blandt andet udtrykte den italienske regering stærke betænkeligheder ved den nye europæiske lov og havde i en periode støtte fra andre lande.
Europa-Parlamentet ønskede oprindeligt at få meget mere med i aftalen, men landene var ikke villige til det. Alligevel er den hollandske europaparlamentariker García Hermida-van der Walle (D66/Renew) glad for aftalen om en styrket kamp mod korruption. Hun har de seneste måneder været hovedforhandler på dette dossier.
"At vi ikke går endnu videre i kriminalitetsbekæmpelsen, er op til de nationale regeringer at forklare over for deres borgere, men glasset er halvt fyldt. Og for bare få uger siden så det slet ikke ud til, at der ville blive et glas overhovedet."
Aftalen skal føre til, at korruptionssager i alle EU-lande bliver håndteret på en ensartet måde. Det er nødvendigt, fordi store forskelle mellem landene hidtil har gjort håndhævelsen vanskelig. Ved at strømline dette skal retsforfølgning blive lettere.
Samarbejdet skal også sikre, at undersøgelser gennemføres hurtigere og mere grundigt. Ved bedre informationsdeling kan man forhindre, at korruptionssager mellem landene hænger fast eller forsinkes.
Aftalen er foreløbig og skal stadig formelt godkendes. Det betyder, at aftalen først træder i kraft, når både Europa-Parlamentet og EU-landene endeligt har vedtaget den.