EU-præsident Charles Michel har indkaldt stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande til et ekstra topmøde den 20. februar for at bryde den politiske dødvande om finansieringen af EU.
Michel siger, at tiden er inde til at nå en aftale på højeste niveau om den flerårige finansielle ramme for årene 2021–2027. Det er regeringsperioden for den nye Europæiske Kommission, som tiltrådte sidste år.
EU-landene har i flere måneder forhandlet uden nævneværdigt resultat med Kommissionen Von der Leyen og Europa-Parlamentet om det nye flerårige budget. På grund af briterne's exit har budgettet et underskud på omkring 12 milliarder euro om året. De øvrige EU-lande må fordele tabet af den britiske bidrag imellem sig.
Derudover står Den Europæiske Union over for store ændringer i udgifter, blandt andet på grund af Green Deal, planen om at være klimaneutral i 2050. Derudover har Europakommissionen og Europa-Parlamentet præsenteret nye ønsker og planer for de kommende år, som også kræver ekstra udgifter.
Ideelt set skulle det nye flerårige budget allerede have været afsluttet i slutningen af sidste år under den tidligere Europakommission - Jüncker. Allerede dengang blev det klart, at der var store økonomiske udfordringer forude, ikke kun med hensyn til beløb, men også rettidighed. Europakommissionen har brug for ca. et år til at udforme love for at kunne anvende pengene. Det risikerer at gøre det første år af den nye EU-regeringsperiode til et tabt år for opstart af nye planer.
Fire EU-lande (Nederlandene, Østrig, Sverige og Danmark) ønsker at fastholde det nye 7-årige budget på det nuværende niveau maksimalt 1,00 procent (cirka 1000 milliarder euro) af det europæiske bruttonationalprodukt. Von der Leyens Kommission går ind for 1,11 procent, og Europa-Parlamentet ønsker 1,3 procent. Men uenigheden handler ikke kun om penge, men også om indholdet af de nuværende og fremtidige EU-lande. Nogle EU-lande mener, at EU allerede har for mange opgaver og bør skrumpe.
De seneste to uger har nære medarbejdere til EU-præsident Michel talt med politiske rådgivere for de 27 regeringsledere. Denne procedure havde til formål at afsøge, hvor alle parters bundlinje ligger. Diskussionen har i over et år været i total politisk dødvande. Ifølge kilder i Bruxelles er et kompromis kun muligt, hvis man ikke kun ser på budgetstørrelsen, men også på, hvordan pengene bruges (hvem der profiterer), samt en ny rabatordning for lande (netto-betalere), der ellers betaler uforholdsmæssigt meget til EU.
Med indkaldelsen af dette ekstra finansielle topmøde presser EU-præsident Michel lederne til at yde indrømmelser. Et fiasko er ikke blot et nederlag for ham som EU-præsident, men kaster også et negativt skær over alle EU-ledere. Desuden gør fiasko chancerne for en aftale senere i år vanskeligere. Frem for alt vil det forværre stemningen, forhindre Kommissionen-VDL i at starte nyskabende og forhindre andre nødvendige reformer (Green Deal?) i overhovedet at komme i gang.