Udskydelsen af underskrivelsen af aftalen er en direkte konsekvens af vedvarende franske og italienske indsigelser samt fornyede voldelige demonstrationer af tusindvis af europæiske landmænd. Under en demonstration i centrum af Bruxelles opstod der uroligheder og hærværk.
Til den finansielle og militære støtte til Ukraine er det nu besluttet at bevilge nye EU-lån til det krigshærgede land i de kommende år. Resultaterne fra EU-topmødet viser, hvor vanskeligt det er at nå fælles beslutninger, når politiske holdninger og interesser kolliderer.
Den Europæiske Union har nu godkendt et lån på 90 milliarder euro til Ukraine, som skal dække de kommende to år. Dermed er finansieringen af landet sikret, men ikke gennem den tidligere foreslåede model.
Planen om at bruge frosne russiske statslige midler direkte til Ukraine blev forkastet. Efter mange timers forhandlinger kunne der ikke opnås enighed herom. Forslaget blev droppet trods stærk støtte på forhånd fra flere store EU-lande og Europa-Kommissionen.
I stedet valgte regeringslederne en nød-løsning: fælles EU-lån, der garanteres af EU-budgettet. Ikke alle EU-lande deltager i denne ordning. Resultatet blev præsenteret som et kompromis, der sikrer støtten til Ukraine, men som også afslører indbyrdes splittelse.
Samtidig blev det klart, at underskrivelsen af handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene igen er udskudt. Den oprindelige aftale, der var planlagt til slutningen af december, flyttes til januar. En præcis ny dato er endnu ikke fastsat.
Udskydelsen skete, efter Italien havde bedt om ekstra tid til at imødekomme landmændenes bekymringer. Frankrig og Italien fortsatte under topmødet med at gentage deres indsigelser. De frygter, at europæiske landmænd bliver ramt af importen af billigt kød fra Latinamerika.
Bekymringerne fandt også udtryk uden for mødelokalerne i Bruxelles. Under topmødet stillede tusindvis af landmænd op ved EU-kontorerne. Med traktorer blokerede de veje og kom i konfrontation med politiet. For at berolige landmændene godkendte EU-institutionerne en ekstra tekst, hvori det står, at importafgifter igen kan indføres, hvis store mængder importeret fjerkræ eller oksekød forstyrrer det europæiske marked.
Diskussionen om handelsaftalen med de sydamerikanske lande rejser et bredere spørgsmål, som EU kæmper med: hvor økonomisk selvstændige EU-landene ønsker at være i en verden, hvor de (økonomiske, finansielle og militære) magtbalancer ændrer sig. Fortalere ser handelsaftalen som en mulighed for at blive mindre afhængige af USA og Kina. Modstandere peger på indenlandske konsekvenser og politiske risici.
I de forgangne måneder har Kommissionsformand Ursula von der Leyen offentligt argumenteret for beslaglæggelse af russiske midler og har givet udtryk for, at hun i slutningen af denne uge ville underskrive Mercosur-aftalen i Brasilien. Hun mente, at EU-regeringslederne på dette topmøde skulle føre en stærk, fremadskuende kurs.
Det faktum, at EU-topmødet to gange undlod at følge hendes opfordring, vil uden tvivl blive opfattet som et politisk nederlag for Von der Leyen i mange europæiske hovedstæder.