EU vil ratificere landbrugsaftale trods modstand fra Frankrig og Polen

Det afgørende var onsdag en ændring i Italiens holdning (som længe truede med at stemme imod) og nye økonomiske indrømmelser, som Bruxelles gav til de europæiske landmænd, der havde blokeret. Dermed slog de fransk-polske forsøg op at blokere den europæiske beslutningsproces fejl.

EU har øget tempoet i afslutningen af frihandelsaftalen med Mercosur-landene Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Efter mere end 25 års forhandlinger ligger aftalen igen på bordet i en afgørende uge. Dermed ville en af verdens største frihandelsaftaler blive en realitet efter årtiers forhandlinger og politiske stridigheder.

Onsdag stod forslaget fra Kommissionsformand Ursula von der Leyen om at give den landbrugsmæssige sektor tidlig adgang til en skadefond på omkring 45 milliarder euro i 2028 centralt ved et indkaldt landbrugsrådsmøde. Disse midler kommer fra en krisefond (på over 80 milliarder), som Von der Leyen ønsker inkluderet i den nye langsigtede EU-budgetperiode (2028-2035). Pengene er altså ikke nye, men stilles til rådighed tidligere og mere målrettet end oprindeligt planlagt.

Særligt Frankrig har de seneste år modsat sig kraftigt. I en hård kritik skildrer den anerkendte franske avis Le Monde, hvordan præsident Macron derved er kommet i en undtagelsesposition inden for EU.

Ifølge avisen har Macron længe ladet den franske landbrugspolitik afhænge af utilfredse og protesterende franske landmænd. Det har diplomatisk isoleret Frankrig i de situationer, hvor beslutninger inden for EU skulle gennemføres.

Le Monde understreger, at Frankrig på trods af intenst arbejde ikke lykkedes med at danne et blokerende mindretal sammen med Polen. Dermed forsvandt et vigtigt magtmiddel, og den franske strategi kom under pres. Det samme gælder situationen i Polen, hvor nationale landbrugspolitiske argumenter er blevet brugt i beslutninger om EU's fælles landbrugspolitik.

Italien spillede en nøglerolle i denne fase. Hvor Rom tidligere tøvede, lod landet til sidst det bredere europæiske handelsinteresse blive afgørende. Dermed vendte det magtforhold, der var omkring aftalen.