Årsagerne til det vedvarende fald er ifølge den europæiske grænsebeskyttelse Frontex det øgede samarbejde med partnerlande og forebyggende tiltag i oprindelseslandene. Det får antallet af både med asylansøgere, som kommer til Europa, til at falde, fastslår Frontex.
Frontex præsenterer de nyeste tal på den dag, hvor Den Europæiske Union har taget et nyt skridt i sin migrationspolitik. Med ikrafttrædelsen af asyl- og migrationspagten skifter fokus fra ’modtagelse af nytilkomne’ til ’tilbagevenden af afviste asylansøgere’.
Fordeling
En vigtig del af denne EU-aftale er, at alle EU-lande skal modtage og huse en del af nytilkomne. Hvis nogle lande ikke vil eller kan, skal de betale med til modtagelsen af asylansøgere i andre EU-lande. Der bliver ét europæisk registreringssystem for nytilkomne.
Promotion
En af de andre væsentlige ændringer er det øgede fokus på tilbagevenden. Europas lande ønsker, at afviste asylansøgere rent faktisk rejser, når de ikke får opholdsret. Ifølge fortalere er det nødvendigt, fordi mange tilbagekaldelsesbeslutninger ikke bliver gennemført i dag.
Uden for EU
Der ses i stigende grad på samarbejde med lande uden for Den Europæiske Union. Flere EU-lande undersøger muligheder for at midlertidigt indkvartere asylansøgere, der skal rejse, i særlige tilbagevendelsescentre uden for europæisk territorium. Disse planer skal stadig udvikles yderligere og er afhængige af aftaler med de pågældende lande.
Grækenland har allerede vedtaget lovgivning, der gør det muligt at udsende afviste asylansøgere hurtigere og i fremtiden anvende sådanne centre. Landet samarbejder med andre europæiske lande, der er interesserede i denne model. Holland har en lignende aftale med Italien.
Sendt hjem
Diskussionen om disse såkaldte tilbagevendelsescentre skaber splid. Tilhængere hævder, at det nye system kan bidrage til et bedre fungerende tilbagevendelsespolitik og mindre pres på lande ved EU’s ydre grænser. Kritikere taler om deportationscentre og frygter, at tilsyn og retssikkerhed bliver vanskeligere, når hjemsendte bliver tilbageholdt i lejre uden for EU.
Albanien
Også det italienske initiativ i Albanien spiller en vigtig rolle i debatten. Planen betragtes af mange EU-lande som en vigtig prøve på samarbejde uden for EU. Selvom projektet har mødt juridiske og praktiske hindringer, synes der at opstå mere rum for sådanne centre. Derfor forbliver den albanske model et vigtigt referencepunkt for andre europæiske lande.
Også tilmelding?
Foruden tilbagevendelsescentre ønsker europæiske lande at udvide samarbejdet med tredjelande yderligere. Man tænker blandt andet på ’tilmeldingscentre’, hvor EU-lande har egne kontorer i et land uden for EU’s øvre grænse, for eksempel på Balkan eller i Nordafrika.
Med indførelsen af migrationspagten går den europæiske politik dermed ind i en ny fase. Hvor fokus i mange år især har ligget på registrering, modtagelse og grænsekontrol, rettes opmærksomheden nu i stigende grad mod gennemførelse af tilbagekaldelsesbeslutninger og samarbejde med lande uden for EU.