Beslutningen blev taget sidste fredag under et uformelt europæisk topmøde i Dublin. De fem lande, der udgør kernen i delegationen, er Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Polen. Denne gruppe er kendt som E5. De suppleres med repræsentanter fra Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd. Dermed får Europa syv forhandlere, som skal deltage i samtaler om afslutning af den russiske krig mod Ukraine og fremtidige sikkerhedsaftaler.
Anti-Moskva
Det er bemærkelsesværdigt, at de europæiske ledere ikke har betroet denne opgave til Kallas, som som øverste udenrigsrepræsentant for EU netop er ansvarlig for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hendes faste anti-Moskva kurs støder sammen med nogle EU-regeringer, der forsigtigt begynder at foreslå, at ’vi alligevel må tale med Putin’.
Kallas’ faste holdning i nogle handelsmæssige spørgsmål med Kina og den amerikansk-israelske krig mod Iran var i flere europæiske hovedstæder en hindring. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at EU-formand Ursula von der Leyen i de seneste måneder i stigende grad blander sig i sager med et internationalt præg, som for nylig det fra Bruxelles foreslåede tættere samarbejde med Canada.
Anti-amerikanisme
Von der Leyen og Kallas må ikke gå egne veje, men skal i forbindelse med politisk følsomme sager forud drøfte med europæiske beslutningstagere eller i det mindste informere dem på forhånd. Det er mere eller mindre indlejret i EU’s fundament, hvor det internationale militære samarbejde siden afslutningen af Anden Verdenskrig har været placeret (læs: overdraget) til NATO.
Den nylige afkøling af de transatlantiske relationer til USA fremmes blandt andet af de nye amerikanske importafgifter, som præsident Trump ensidigt indførte, samt hans stadig mere egenrådige militære adfærd (såsom trusler om besættelse af Grønland). Dette nærer de gennem årtier ulmende anti-amerikanske følelser i Europa og fører igen til opfordringer om en ’NATO uden USA’.
Endnu(?) ikke enige
At det i dette tilfælde ikke er Kallas, der er udpeget fra EU til de amerikansk-russiske forhandlinger, skyldes ikke kun praktiske årsager (Storbritannien er medlem af NATO men ikke af EU; Polen grænser op til de to krigsførende lande), men også en afgørende politisk grund: EU-landene er (endnu?) ikke enige om en fælles udenrigspolitik. Derfor kan de (endnu?) ikke tale med én stemme.
Debat i Haag
Det var også konklusionen fra den tidligere hollandske minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde (2021-2022) Tom de Bruijn. Den tidligere diplomat var blandt andet i mange år den hollandske ambassadør til EU i Bruxelles. Han deltog tirsdag aften i Haag som gæstetaler i et offentligt talkshow arrangeret af Foreningen for Offentlig Ledelse og liaisonkontoret for Europaparlamentet i Haag sammen med professor Mendeltje van Keulen fra Haag Universitet og Carola van Rijnsoever, den hollandske stedfortrædende ambassadør til EU.
Nye sanktioner
Forhandlingerne med russerne og amerikanerne skal blandt andet fokusere på afslutning af krigen, en mulig våbenhvile og fremtidige sikkerhedsgarantier for Ukraine. De europæiske lande siger, at de vil handle samlet, selvom repræsentanter fra fem enkelte lande direkte deltager i de internationale forhandlinger.
Imens er Kallas fortsat involveret i forberedelsen af nye europæiske sanktioner mod Rusland. I den 22. sanktionspakke tales der om en mulig indrejseforbud for russere, som har deltaget i krigen mod Ukraine. Ifølge Kallas kan oplysninger om disse soldater fremskaffes, selvom der stadig er spørgsmål om den praktiske gennemførelse.