Europaparlamentet godkendte torsdag ny lovgivning, der sikrer, at børn overalt har de samme rettigheder inden for uddannelse, sundhedspleje eller ved forældremyndighed eller arv. EU-landene må dog fremover selv beslutte, hvem de anerkender som forældre. De kan f.eks. selv vælge, om de vil anerkende surrogati, men de må ikke afvise eller modarbejde former for forældreskab, som er anerkendt i andre EU-lande.
Kun hvis et land mener, at en form for forældreskab er uforenelig med den nationale ’offentlige orden’, kan der være en strengt defineret undtagelse. Det skal dog på forhånd vurderes, om der ikke er tale om skjult diskrimination af børn af homoseksuelle par eller fra ’regnbuefamilier’.
Fri bevægelighed er en af EU’s fire grundpiller, men denne ret nægtes regnbuefamilier. EU-Domstolen har ved flere lejligheder fastslået, at der foreligger diskrimination, og at EU-lande ikke længere må adskille børn fra deres forældre. På baggrund af dette fremlagde Europa-Kommissionen et lovforslag om anerkendelse af regnbuefamilier.
I øjeblikket risikerer cirka to millioner børn i EU, at deres forældre ikke bliver anerkendt som sådanne i andre medlemsstater. National lovgivning går ofte forud for EU-lovgivning ved anerkendelse af forældreskab. Allerede i 2017 opfordrede Parlamentet til at acceptere grænseoverskridende adoptioner inden for EU.
I følge CDA-Europaparlamentarikeren Toine Manders går menneskerettigheder altid forud. 'Alle kan og må vælge deres partner, men børn kan ikke vælge deres forældre. Derfor er det vigtigt, at EU kæmper for barnets rettigheder,' sagde Manders.
'Nogle gange, hvis barnets rettigheder ikke anerkendes, fordi forældreskabet ikke accepteres, må forældrene gå til retten, til EU-Domstolen. Og de får altid medhold der. Men det er meget dyrt og tidskrævende. Derfor er det godt, at vi nu indfører gensidig anerkendelse i hele Europa.' Også Kim van Sparrentak, GrønLinks-Europaparlamentariker og formand for LHBTI-intergruppen i Europaparlamentet, er tilfreds med denne gode nyhed for regnbuefamilier.
Europaparlamentarikeren Anja Haga (ChristenUnie) kaldte det uønsket, at EU dikterer, hvordan der i EU-landene skal tænkes om familiekonstellationer. Hun finder det derfor rimeligt, at familieretten reguleres på nationalt plan. 'Selvom Europa-Kommissionen understreger, at familieret fortsat er medlemsstaternes anliggende, forudser jeg, at vi gennem indførelse af et europæisk forældreskabscertifikat alligevel åbner døren mod tvungen accept af bl.a. surrogati eller flerforældreskab.
Bert-Jan Ruissen (SGP) argumenterede: “Vi er meget bekymrede over denne forordning. Den vil blandt andet betyde, at den problematiske praksis med surrogati snart skal anerkendes i alle medlemsstater.” Efter denne høring i Europaparlamentet skal alle EU-regeringer nu – med enstemmighed – beslutte den endelige version af de nye regler. Det er muligt, at konservative regeringer som den i Ungarn kan blokere denne beslutning.