Europæiske myndigheder får flere muligheder for at afvise eller behandle tilbud fra ikke-EU-lande mindre gunstigt. Her kan det tillægges vægt, om europæiske virksomheder i det pågældende land har lignende adgang til offentlige udbud. Dermed bliver gensidig adgang til hinandens markeder vigtigere.
Der kommer ikke et generelt krav om udelukkende at købe europæisk. Den nu foreslåede reform giver dog myndighederne flere muligheder for at give europæiske leverandører forrang ved deres indkøb og udbud, men pålægger ikke, at alle ordrer skal gå til virksomheder inden for EU. Den nye EU-lov gælder indtil videre kun for de store erhvervssektorer, ikke for alle småting.
Mindre afhængighed
Europa-Kommissionen ønsker desuden at mindske den strategiske afhængighed af leverandører uden for Europa. Offentlige opgaver skal derfor ikke kun vurderes ud fra direkte omkostninger, men også kunne bruges til at reducere risikoen for for stor afhængighed af udenlandske leverandører.
Promotion
Prisen må ikke længere være den helt afgørende faktor ved tildeling af opgaver. Myndigheder skal i højere grad se på kvalitet og andre betingelser. Ved almindelige opgaver skal kvalitet fremover vægte mindst 30 procent. For arbejdsintensive opgaver nævnes et minimum på 50 procent.
Oprindelse
Også bæredygtighed samt pålideligheden og oprindelsen af forsyningskæder skal kunne vægte tungere. Kina nævnes ikke direkte som mål i de nye regler, men spiller en vigtig rolle i diskussionen om billige tilbud, subsidier og udenlandsk konkurrence på europæiske markeder.
Industri-kommissær Stéphane Séjourné ser udbud som et strategisk redskab. Andre store økonomier bruger også deres offentlige udgifter til at støtte deres egen økonomi og industri. Europa skal ifølge Kommissionen komme bedre til at kunne reagere på det.
Enklere
Reformen skal samtidig betydeligt forenkle de europæiske udbudsregler. De nuværende tre separate direktiver bliver samlet til én direkte gældende europæisk forordning. Det skal mindske forskellene mellem nationale systemer og reducere de administrative byrder for virksomhederne.
Det europæiske udbudsmarked udgør cirka 15 procent af EU's bruttonationalprodukt og har en årlig størrelse på omkring 2,5 til 2,6 billioner euro. Forslaget skal stadig godkendes af Europa-Parlamentet og EU-landene og kan ændres under de forhandlinger.