Protesterne i Iran brød ud i den sidste uge af 2025, efter at vrede over den dårlige økonomiske situation bredte sig. Det, der startede som en socioøkonomisk protest, udviklede sig inden for få dage til åben modstand mod landets religiøse ledere.
Europæiske diplomater og politikere reagerede med skarpe ord på volden mod demonstranterne. De understregede, at fredelig udtryk for utilfredshed er en rettighed, og at overdreven vold mod demonstranter er uacceptabel.
Formand Roberta Metsola for Europa-Parlamentet har gentagne gange udtalt sig til støtte for demonstranterne. Hun roste det ”modige iranske folk” og erklærede, at EU-landene hører deres stemme. Ifølge hende er det tydeligt, at der sker forandringer i Iran.
Metsolas udtalelser førte til diplomatisk gnidning med den iranske repræsentation ved EU. Fra Teheran blev hendes støtte til protesterne betegnet som indblanding, hvortil hun offentligt forsvarede sit standpunkt og pegede på politiske friheder i Europa.
Også andre europæiske politikere sluttede sig til kritikken. Den tyske udenrigsminister betonede, at vold mod fredelige demonstranter ikke kan retfærdiggøres og opfordrede de iranske myndigheder til at overholde deres internationale forpligtelser.
Udenrigskommissær Kaja Kallas udtalte, at billeder fra Iran peger på en disproportional og hårdhændet reaktion fra sikkerhedstjenesterne. Hun fastslog, at enhver form for vold mod fredelige demonstranter er uacceptabel og koblede dette til nedlukningen af internet og telekommunikation.
I flere rapporter nævnes dødsfald og store anholdelsesbølger. Samtidig understreges det, at tallene varierer og ikke er uafhængigt verificeret. Det står dog fast, at repression og vold er gennemgående elementer under uroene.
Ud over støtteerklæringer lyder også kritik af Europas tilbageholdenhed. Nogle politikere mener, at diplomatisk stilhed ikke længere er tilstrækkelig og taler for strengere tiltag mod det iranske regime. Således har kommissionsformand Ursula von der Leyen under sin rundrejse i Mellemøsten i sidste uge næppe sagt noget om sagen.
Det, der mangler, er en entydig og samlet europæisk indsats. Ikke alle ledere har offentligt udtalt sig, på trods af den fortsatte uro. Dermed er det uklart, hvor langt Europa er villig til at gå som reaktion på begivenhederne i Iran. Dette kan dog blive tydeligt i ugen fra den 19. januar, når Europa-Parlamentet mødes i Strasbourg.