Foranstaltningen er en del af de bredere europæiske sanktioner mod Moskva siden invasionens begyndelse i 2022. Bruxelles oplyser, at strengere visumregler er nødvendige for hyppigere kontrol med russere og for bedre at kunne overse, hvem der får adgang til Schengenområdet.
EU-embedsmænd udtrykker stigende bekymringer om spionage, sabotage og desinformationskampagner, der styres fra Rusland. Brug af illegal migration og forstyrrelser af europæisk infrastruktur (luftrum og tog) nævnes også som motiver for stramningen.
Undtagelser vil fortsat gælde for specifikke grupper, herunder familiemedlemmer til EU-borgere eller russere med lovligt ophold, transportpersonale, dissidenter, uafhængige journalister og menneskerettighedsforkæmpere. For disse kan EU-landene udstede multiple visa med en begrænset gyldighed på op til ét år.
De nye regler har ikke tilbagevirkende kraft. Eksisterende visa forbliver gyldige, og russere med EU-borgerskab eller gyldig opholdstilladelse berøres ikke af ændringen. Antallet af udstedte visa er allerede faldet markant de seneste år — fra cirka fire millioner om året før krigen til omkring en halv million.
EU's udenrigschef Kaja Kallas forsvarede beslutningen med ordene, at “rejser til EU er en privilegium, ikke en ret.” Ifølge hende afspejler den nye politik den ændrede sikkerhedsrealitet i Europa.
Moskva reagerede skarpt. Talskvinde Maria Zakharova anklagede Bruxelles for diskrimination og hævdede, at foranstaltningen “favoriserer illegale migranter frem for lovlydige russiske turister.” Hun kaldte Kallas “en person med sjælden intelligens” og meddelte, at Rusland overvejer modforanstaltninger.