I næste uge forberedes beslutninger om en mulig udvidelse af Den Europæiske Union med Ukraine og Moldova, og muligvis også med Montenegro og Albanien. Forslaget er udarbejdet som diskussionsoplæg til udenrigsministrenes møde, så regeringslederne senere på året kan tage stilling.
Forslaget er udarbejdet af Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Nederlandene, som i begyndelsen af 1950’erne sammen med Italien dannede ”de seks”, der grundlagde Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), forløberen for den nuværende Europæiske Union.
Balkanlande
Planen kommer på et tidspunkt, hvor EU forbereder næste skridt i optagelsesprocessen for flere kandidatlande. Allerede i sidste uge blev der talt om flere Balkanlande, som har forhandlet med Bruxelles om fuldt medlemskab i mere end ti år.
Promotion
Ifølge forslaget ville nye medlemmer i en overgangsperiode ikke have stemmeret ved visse beslutninger, der kræver enstemmighed. Det drejer sig blandt andet om beslutninger vedrørende EU’s budget, EU’s udenrigspolitik og fremtidige udvidelser af blokken.
Gradvis
De fem lande mener, at udvidelse fortsat er et vigtigt redskab, men at nye optagelser ikke må føre til, at beslutningstagningen i EU bliver vanskeligere. Derfor opfordrer de til en diskussion om, hvordan nye medlemmer gradvist kan vokse ind i fuldt medlemskab med alle tilhørende rettigheder.
De foreslåede overgangsforanstaltninger vil kunne få betydning for de lande, der i øjeblikket er længst fremme i optagelsesprocessen, blandt andet Montenegro og Albanien. Også Ukraine og Moldova nævnes i diskussionen om fremtidige udvidelser af EU.
Principper
Ud over begrænsninger på visse stemmerettigheder indeholder forslaget også planer om ekstra garantier vedrørende demokratiske principper, retsstat og pressefrihed. De fem initiativtagere ønsker at udvikle nye mekanismer til at kontrollere, om nye medlemmer fortsat lever op til disse krav.
Der tænkes på et system, hvor EU kan gribe ind, hvis et nyt medlem kraftigt afviger fra disse normer. Det foreslås også at muliggøre beskyttelsesforanstaltninger, hvis en medlemsstats adfærd hæmmer samarbejdet i Unionen.
Også efterfølgende
Endvidere drøftes en længere og tilpasset sikkerhedsklausul, som også kan anvendes efter optagelsen. Initiativtagerne ønsker at undgå, at problemer først bliver synlige, efter et land er blevet fuldt medlem. Disse forslag er en reaktion på den måde, hvorpå Ungarn og Slovakiet i de senere år ofte har forsinket eller blokeret mange beslutninger.