Europa-Kommissionen overvejer blandt andet begrænsninger på russiske turistvisa. Herved ønsker Bruxelles at begrænse tilstrømningen af besøgende yderligere. Tidligere besøgte flere millioner russere EU-lande. Det var sidste år kun en halv million, hovedsageligt velhavende russere. Et fuldstændigt indrejseforbud diskuteres stadig, men der er fortsat delte meninger mellem EU-landene om dette.
Derudover overvejes det at begrænse de russiske diplomaters bevægelsesfrihed i Schengenzonen. Især EU-lande nær den østlige grænse presser på for restriktioner af frygt for sabotage og spionage. Tilhængere ser dette som en måde at forhindre misbrug af diplomatiske privilegier på, mens skeptiske stater advarer mod mulige gengældelsesaktioner fra Moskva.
Den nittenende sanktionspakke retter sig også mod energihandelen. Europa-Kommissionen ønsker at udvide de eksisterende begrænsninger på russisk olieeksport. Her nævnes også eksterne aktører: uafhængige raffinaderier i lande som Kina og Indien kan komme på sanktionslisten, hvis de er involveret i videresalg af russisk olie og dermed underminerer sanktionerne.
En anden vigtig del omfatter de frosne russiske midler. Europa-Parlamentet har opfordret til at fjerne begrænsninger omkring konfiskationen af russiske bankindeståender, så disse penge kan bruges til genopbygning og militær støtte til Ukraine. Kommissionen undersøger juridiske konstruktioner for at kunne anvende disse midler uden at bryde eksisterende internationale bankregler.
Moskva har imidlertid reageret kraftigt. Kreml advarede om, at ethvert forsøg på at overføre russiske statslige eller private aktiver til Ukraine vil blive betragtet som en fjendtlig handling. Russiske myndigheder truer med modforanstaltninger mod lande, der gør sig skyldige i dette. Moskva understreger også, at europæiske borgere og virksomheder kan blive berørt af gengældelsesaktioner.
Presset på Rusland øges ikke kun økonomisk. Også militært stiger spændingerne, efter russiske droner for nylig trængte ind i luftrummet over Polen og Rumænien. I Polen blev flere droner skudt ned af NATO-jagere, mens droner i Rumænien ikke blev hindret. Disse hændelser øger bekymringen for en mulig bredere militær eskalering.
Flere NATO-lande taler for en no-flyzone mod russiske droner. En sådan foranstaltning kunne gælde ikke blot ved grænsen til Polen, men også over Ukraine. For at træffe beslutning herom er en formel anmodning fra Kyiv nødvendig. Rusland har advaret om, at NATO-aktioner mod russiske droner i ukrainsk luftrum vil blive betragtet som direkte angreb.
Samtidig følger EU-institutionerne med stor bekymring de militære øvelser, som Rusland udfører nær den polske grænse. Disse storskala manøvrer anses for at være en potentiel provokation mod NATO.